Video er afsindigt populært indhold.
Helt kort fortalt skyldes det især, at video føles mere intimt og personligt, og at din målgruppe derfor relaterer nemmere til video end så meget andet indhold.
Ifølge en opgørelse, som HubSpot har lavet, var 2015 året, hvor video definitivt satte sig på content-tronen.
Med andre ord: Det er tid til at lave video.
Hvis du ikke allerede er igang, så kan det være forbi, at video (umiddelbart) virker som et lidt utilgængeligt medie.
Der er noget teknik, du skal have styr på. Du skal have det rigtige udstyr. Og så skal råmaterialet skal bearbejdes i et redigeringsprogram, før det kan publiceres.
Meget besværligt?
Nej, faktisk ikke nødvendigvis. I dette hack forklarer vi, hvordan du kommer fra start til slut med et videoformat, der ikke kræver meget mere end en mobiltelefon – nemlig video-interviewet.
Vi viser dig, hvordan du finder den gode historie blandt dine kolleger. Hvordan du stiller de rigtige spørgsmål. Og hvordan du opnår gode billeder og fin lyd uden at bruge en formue i processen.
Vi tager udgangspunkt i, at du interviewer en kollega, men du kan bruge den samme skabelon til at interviewe hvemsomhelst, du synes har noget interessant at fortælle dit publikum.
Så hvad venter du på? Kast dig ud i videointerview. Holder du vores ti råd i baghovedet, kan du være sikker på, at det ikke går helt galt.
Vi har før skrevet om, hvordan du finder frem til de historier, som dine kolleger har at fortælle. En god historie kunne være kollegaens:
I virkelighedens verden er det sandsynligt, at du må hjælpe kollegaen med at finde frem til historien. Men det ændrer ikke på, at I skal være på bølgelængde, når I sætter jer ned og kameraet ruller.
Ellers bliver interviewet uskarpt, redigeringsarbejdet langtrukkent og slutproduktetet slet ikke så godt, som det kunne have været.
Inden interviewet går i gang, skal du forberede dine spørgsmål. I deres helhed skal spørgsmålene udgøre en spørgeplan, som egentlig bare dækker over, at spørgsmål stilles i en kronologisk, meningsgivende rækkefølge og indhente de informationer, som fortæller interviewpersonens historie.
Her følger tre tips til, hvordan du kan strikke spørgeplanen sammen:
Når man bevæger sig rundt i interviewets ædle kunst, er det vigtigt at spørge på den rigtige måde. Det kan du gøre sådan her:
Som interviewer er en af dine vigtigste opgaver at lytte på den rigtige måde. Det kan du gøre sådan her:
Der er lige to nøgleprincipper, du skal skrive dig bag øret:
Når en person bliver interviewet op af en væg, kommer både væg og baggrund og interviewperson til at stå i fokus, og det bliver sværere for seeren at fokusere på interviewpersonen.
Hvis du derimod bevæger interviewpersonen ud i midten af rummet, og skaber visuel dybde, kan du arbejde med det ‘selektive fokus’. Hvis du filmer med en smartphone, kan du trykke på interviewpersonen, og derved få baggrunden til at fremstå sløret. Du har placeret det selektive fokus på interviewpersonen.
Tommelfingerreglen: Få dit kamera så tæt på interviewpersonen og bagvæggen så langt bagved interviewpersonen som muligt. Det amerikanske video- og kommunikationsbureau 12 Stars Media har lavet denne fine illustration af konceptet:
Dårlig placering af interviewperson:
God placering af interviewperson:
Nyere HD-kameraer og smartphones fungerer rigtigt godt i naturligt lys, så hvis du kan gennemføre interviewet udenfor, i dagslys, er det ideelt. Omvendt skal vejret, regn og blæst, ikke forstyrre interviewet eller ødelægge lyden. Med det danske vejr in mente, kommer du nok til at foretage de fleste optagelser indendøre.
Sørg for at tænde alle lyskilder og lamper i det rum, hvor du optager. Neonlys skaber et varmt, blå/pink-tonet lys, imens hvidglødende pærer udleder gult/orange lys. Sollys giver et blå-tonet lys. Du kan sagtens eksperimentere med en kombination af forskellige lyskilder.
Hvis der er dagslys udenfor, skal du ikke være bange for at trække gardinerne til side eller persiennerne op. Du må bare ikke placere interviewpersonen foran vinduet – eller nogen anden lyskilde for den sags skyld. Hvis du gør, kommer interviewet til at se sådan her ud:
Interviewpersonen skal ikke stirre direkte ind i kameraet, men bevare øjenkontakt med dig. Samtidig skal kameraet være i stand til at fange interviewpersonens blik og mimik.
Du skal sidde eller stå umiddelbart ved siden af kameraet. På den måde bliver interviewpersonens ansigt filmet uden, at vedkommende skal holde øjenkontakt med linsen. Vimeo har lavet en fin tegning af den ideelle opstilling:
Rule of thirds dikterer, hvor interviewpersonen skal “indrammes” i billedet. Kort fortalt, skal du positionere interviewpersonen enten til højre eller venstre for midten. Videobureauet Candido har lavet dette illustrative billede:
Den venstre eller højre vertikale linje skal gerne inddele interviewpersonens ansigt i to omtrent lige store halvdele.
Hvis du følger rule of thirds, bliver billedet mere dynamisk, end hvis du placerer interviewpersonen i midten af billedet. Baggrunden får på den måde lov til at stå frem til enten højre eller venstre. Det giver seeren andet interessant at orientere sit blik imod end blot interviewpersonen. Du kan dekorere baggrunden med blomster, en plakat eller en trejde form for indretning, som understreger videoens tematik.
Vi er efterhånden ved at være der, hvor du er klar til at optage interviews. Nu er spørgsmålet bare, hvilket kamera, mikrofonudstyr og redigeringsprogram, du skal bruge.
Kamera: Der er intet i vejen for, at du kan bruge din smartphone til at optage interviews. Især hvis der er tale om en nyere model, som er lanceret inden for de seneste par år, kan din smartphone helt sikkert levere nogle flotte, klare billeder, der er helt fine til dette format. Det er en god ide at købe et stativ til din telefon. Der er mange udbydere, og du kan købe et udemærket et af slagsen for en 3-400 kroner.
Mikrofon: Lyden skal være i top, når du laver et videointerview. Derfor er det en god ide at tilkoble en ekstern mikrofon til din smartphone. Hvis du ønsker, at det kun er interviewpersonens stemme, der skal eleveres af en mikrofon, kan du købe en klassisk interviewmikrofon, som interviewpersonen holder i hånden. Den koster omkring 600 kroner. Du kan også købe et sæt clipsmikrofoner og sætte på hver af jer. De koster omkring 200 kroner stykket.
Redigering: Der findes en lang række applikationer, som du kan redigere video på din smartphone med. Hvis du bruger en iPhone, er Apples eget iMovie et oplagt valg. Applikationen koster 39 kroner, og du kan på kort tid lære at redigere videoer i det brugervenlige program. Et gratis redigeringsprogram, som kan bruges på både iOS og android-telefoner, er Adobe Premiere Clip. Med Adobe Premiere Clip kan du hurtigt og nemt sætte en video sammen. Du kan finde alle applikationerne ved at søge på deres navn i App Store eller i Androids Google Play Store.
Nu skulle du være klar til at smække dine første videointerviews sammen. De første par gange skal du nok bruge lidt ekstra tid på at blive komfortabel med teknologien og set-uppet, men når først det kører, har du lært at lave et godt stykke indhold, der ser lækkert og professionelt ud.
Og det gode ved at producere video: Jo mere du lærer, desto mere kan du lave. Når først du mestrer videointerviews, kan du bevæge dig videre til mere komplicerede produktioner.
Rigtig god fornøjelse!
disse indlæg om Video marketing
Kommentarer (1)