Alt for mange virksomheder kæmper med at få styr på deres content marketing strategi. Det konkluderer vores rapport, Content Marketing i Danmark. Enormt mange mangler en strategi, og størstedelen af dem, der har en strategi, har ikke nedskrevet den. Det er på trods af, at en nedskrevet strategi er blandt de allervigtigste faktorer for succes med content marketing. Rapporten konkluderer, at 81 pct. af de virksomheder, der har succes med content marketing, også har en strategi.
En content marketing strategi rummer alt det, du skal bruge for at nå – og endda overgå – dine marketing mål. Hvad end det er positionering, leadgenerering, konvertering, salg eller loyalitet.
I dette blogindlæg får du indsigt i, hvorfor en content marketing strategi kan give varige resultater, og hvordan du bedst kommer i gang med at udarbejde en strategi.
Vi hjælper dig med at få et overblik over din marketingindsats og giver dig indblik i, hvor og hvordan du kan bruge dine ressourcer bedst muligt.
Mange virksomheder gør sig gode strategiske overvejelser og tanker om deres content marketingindsats, men lad os pointere, at det er nødvendigt, at du udformer en strategi og nedskriver disse tanker. Og hvorfor så det? Det giver vi dig syv gode grunde til. I vores rapport fra 2018 har vi nemlig sammenlignet virksomheder, som har en nedskrevet strategi med virksomheder uden en strategi.
Virksomheder med en nedskrevet content marketing strategi klarer sig bedre:
Hvorfor er det egentligt, at du skal udarbejde en strategi? Selvom det måske lyder banalt i dine ører, så er formålet faktisk noget af det allersværeste at definere.
Det er dit why, der bestemmer strategiens formål. Og hvis ikke det er krystalklart for alle i virksomheden, hvad du forsøger at opnå, så kommer du til at mangle buy-in fra ledelsen.
Det er derfor vigtigt, at du fokuserer din strategi og har få specifikke mål for øje. Hvis du opsætter for mange mål for din strategi, vil du få svært ved at efterkomme dem. Derudover vil din samlede marketingindsats også komme til at lide under, at du forsøger at indfri for mange mål for et budget, som ofte er for småt.
Når du har defineret formålet med din content marketing strategi, er det nødvendigt at foretage en afsenderanalyse. Altså en analyse af din egen virksomhed.
Analysen skal indeholde følgende elementer:
Når du har foretaget din afsenderanalyse, vil du opdage, at der er mange faktorer, du skal være opmærksom på, når du udarbejder din strategi.
Når afsenderanalysen er foretaget, er det tid til at finde ud af, hvem du skal ramme med dine marketingbudskaber. Hvem er det egentligt, du gerne vil i kontakt med?
Det er vigtigt, at du er specifik, når du analyserer og definerer dine målgrupper. Du kan altså ikke bare definere dine målgrupper som "alle danskere" eller "B2B-virksomheder i Europa".
Når du skal definere dine målgrupper, er der en række strategiske valg, du skal foretage. Du skal kigge på formålet for din strategi og herudfra definere, hvem det er, du skal i kontakt med. Og til det formål anbefaler vi, at du bruger personas.
Ved at bruge personas kan du arbejde med dine målgrupper på en mere målrettet og struktureret måde, fordi personas konkretiserer dine målgruppers behov, forventninger, bekymringer og mål.
Hermed kommer du til at kende dine målgrupper så godt, at du kan producere relevant, værdifuldt og engagerende content til dem. Derudover får du viden om, hvilke platforme du skal distribuere dit content på, og hvilke tidspunkter på døgnet du skal publicere det.
Jo bedre du forstår dine målgrupper, jo større chance har du for at få succes med din content marketing strategi.
Konkurrentanalysen er uhyre vigtig at udarbejde, så du kan indtage den bedst mulige markedsposition som resultat af din content marketing strategi.
Når du foretager din konkurrentanalyse, er det ikke blot nødvendigt at kigge på dine forretningsmæssige konkurrenter. Det er også vigtigt, at du har dine informationskonkurrenter for øje, da det ofte er dem, som skaber problemer for din virksomhed.
Hvis du eksempelvis gerne vil inspirere en arkitekt via din blog, er det altså nødvendigt at medtænke brancheblade og andre design- og boligmagasiner som informationskonkurrenter.
Kort sagt: Når du foretager en konkurrentanalyse, skal du først identificere dine konkurrenter og dernæst kigge på hvilken type af indhold, de udbyder. Derefter er det interessant at kigge nærmere på dine konkurrenters brugerengagement, og det findes der et værktøj, som kan gøre for dig – buzzsumo. Buzzsumo fortæller dig kort og godt, hvilket af dine konkurrenters content der performer bedst. Værktøjet findes både i en gratis og pro-version.
Når vi taler om content sweet spot, taler vi i realiteten om positionering af dit brand. Og på baggrund af din afsender-, målgruppe- og konkurrentanalyse kan du finde frem til den bedste positionering for din virksomhed. En position hvorfra du kan få taletid, din virksomhed kan skabe solide forretningsresultater, levere den information målgruppen efterspørger, og hvor dine konkurrenter ikke allerede huserer.
Dit content sweet spot ligger altså i spændingsfeltet mellem:
Efter du har fundet din virksomheds content sweet spot, er det tid til at opbygge virksomhedens content brand. Et content brand har altid målgruppen i centrum og sætter dagsordenen for din indholdsproduktion, som selvfølgelig skal være værdiskabende for selvsamme målgruppe. Et content brand er altså den "platform", du bygger til din målgruppe, hvor du besvarer deres spørgsmål og uddanner dem.
Ekstrabladet er godt eksempel på et content brand, fordi man som forbruger ved, hvad man kan forvente sig af indholdet både i den fysiske avis og online.
Et content brand har altid et redaktionelt mission statement, som er et par sætninger, der beskriver, hvilken forskel din virksomhed vil gøre for målgruppen, samt hvordan I vil gøre det.
På den måde kommer der fokus på virksomhedens budskaber i en let forståelig målestok, som sætter dagsordenen for jeres indholdsproduktion. Eksempelvis:
"Content Marketing Magazine skal hjælpe marketing- og content-ansvarlige i virksomheder og organisationer til at få større succes med deres content-indsats. Gennem interviews, baggrundshistorier, guider, analyser og cases gør vi dem i stand til at udarbejde en bedre content marketing strategi, eksekvere den og derigennem opnå deres målsætninger."
Et redaktionelt mission statement skal indeholde følgende:
Den strategiske approach er det framework, du bruger for at sikre, at din virksomhed opnår de forretningsmæssige mål. Den strategiske approach forklarer altså, hvordan du har tænkt dig at tjene penge på din content marketing strategi og generere ROI.
Her du læse om, hvordan du måler ROI på dit content og undgår at spilde penge.
Der findes mange forskellige måder at gribe sin content marketing strategi an på. Nedenfor ses eksempelvis en afbildning af HubSpots klassiske inbound marketing framework.
Godt performende content er en essentiel del af enhver content marketing strategi. Vi kommer nemlig ikke udenom, at Google er forbrugernes foretrukne problemløser, når de leder efter svar på deres spørgsmål. Trafik fra søgemaskiner er derfor af høj kvalitet for din forretning.
Det er altså nødvendigt, at SEO er en integreret del af din strategi. En SEO-strategi er en plan for, hvordan du optimerer det indhold, du udgiver på din virksomheds platform, således I tiltrækker den størst mulige mængde af organisk trafik fra Google.
Læs mere om, hvordan du optimerer dine tekster til succes her.
En distributionsplan er en oversigt over, hvilke kanaler du vil distribuere dit content på. Og den skal indeholde tre kategorier: Paid media, owned media og earned media.
Forholdet mellem paid, owned og earned media skaber synergi i din marketingindsats. Vi anbefaler derfor, at du indtænker alle tre medier i din strategi, da det giver dig værdifuld indsigt i, hvordan du kan udnytte forskellige medieplatforme til at understøtte dine aktiviteter.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du altid skal fordele dine indsatser jævnt blandt medierne. Du skal i stedet finde ud af, hvilke platforme der har bedst fat i din målgruppe.
Derfor skal du løbende evaluere de forskellige platformes ROI samt deres effekt på målgruppen og udvælge de platforme, du vil satse på. Husk også at teste nye platforme fra tid til anden.
Sidst, men ikke mindst skal du have styr på dine data. Du skal lave en oversigt over de KPI'er, I har opsat for virksomhedens content marketing strategi. Derudover skal du kortlægge relevante datakilder, der skal måles på og have en proces for analyse og afrapportering.
Resultatet af en god datastrategi sikrer, at du på ethvert givent tidspunkt har tilstrækkelig og brugbar data, som opfylder to hovedmål:
Datastrategien udarbejdes ved at gennemføre en række faser:
Hos Brand Movers hjælper vi dig gerne med at udarbejde en content marketing strategi for din virksomhed. Og vi er med dig hele vejen fra strategi til implementering og eksekvering. Tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende møde, så vi kan vise dig, hvordan content marketing kan sætte turbo på din marketingindsats og leadgenerering.
disse indlæg om Content marketing
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.