Kunstig intelligens vinder frem i content marketing: Få styr på dit arbejde med AI

Alexander Højfeldt Lund

Der var ilden. Hjulet. Den første mand på månen. Kunstig intelligens ser lige nu ud til at blive den næste, og måske den mest, altomfattende og livsændrede teknologi for menneskeheden.

Kunstig intelligens er en meget kompleks teknologi, og den har været længe undervejs, men den slog for alvor igennem den 30. november 2022, da OpenAi gjorde ChatGPT tilgængelig for offentligheden.

Siden er der kommet rigtig mange AI-værktøjer på markedet, og dem har danske virksomheder været hurtige til at implementere.

I rapporten “Content Marketing i Danmark 2023”, som du kan downloade her, svarer 42 procent af virksomhederne nemlig, at de allerede har kastet sig ud i AI, som led i deres content marketing-indsats, mens kun 11 procent svarer, at de hverken bruger det eller overvejer at implementere det.

Selvom svarene til rapporten blev indsamlet mindre end 10 måneder efter, at ChatGPT blev lanceret, er næsten halvdelen af virksomhederne altså allerede i gang med at bruge AI i deres content marketing-aktiviteter.

Og når så mange går så hurtigt i gang med noget så komplekst, så er det selvfølgelig på grund af potentialet. 47 procent af virksomhederne svarer da også, at de mener, at AI rummer et stort eller meget stort potentiale.

Men hvordan arbejder man bedst med kunstig intelligens i content marketing?

10 gode råd til at arbejde med AI i content marketing

Vi har samlet 10 gode råd at arbejde med AI i content marketing her.

  1. Dem, der siger, at der har styr på AI, lyver
  2. Test, lær, test, lær, test …
  3. Hold øje med den eksisterende tech-stack
  4. Det er et kæmpe change management-projekt
  5. Mennesker (for)bliver differentiatoren
  6. Data-kvaliteten spiller en afgørende rolle
  7. Beskyt dine data og rettigheder
  8. Kontrollér ALT, inden det ryger ud
  9. Get your hands dirty
  10. Læring slutter aldrig

1. Dem, der siger, at de har styr på AI, lyver

Du vil måske opleve, at medarbejdere eller bureauer siger, at de har helt styr på AI og sagtens kan håndtere det for dig. Det passer ikke. Nogen har selvfølgelig mere styr på det end andre, men hvis nogen siger, at de har nailet den: Så passer det ikke.

Det er der ikke nogen, der har. 

Den teknologiske udvikling går så hurtigt i øjeblikket, at det simpelthen ikke er realistisk.

2. Test, lær, test, lær, test …

Og derfor er der ingen vej udenom. Du skal i gang med at teste og lære af det, og teste, og lære. 

Det er ligegyldigt, om det er internt eller om det er med hjælp udefra. Det er bare vigtigt at teste værktøjerne af, se hvad de kan og lære af det.

3. Hold øje med den eksisterende tech-stack

Lige nu springer myriader af startups frem med forskellige AI-features, men disse kommer helt sikkert (hvis de fungerer) til at blive bygget ind i de store systemer.

Rigtig ofte vil meget af det, du har brug for være eller komme lige om lidt i din eksisterende tech-stack.

Microsoft ejer det meste af OpenAi, Google er all over AI, og HubSpot har allerede implementeret AI-funktioner. Så hold øje med de systemer og programmer du allerede har, du kan selvfølgelig sagtens prøve ting af, men det er måske ikke nødvendigt at investere i dem alle.

4. Det er et kæmpe change management-projekt

For nogle folk er introduktionen af AI måske det, der fremskynder deres pension med et par år, men for langt de fleste er det et vilkår for deres fremtidige arbejdsliv, men dog et vilkår, der vender deres arbejdsliv totalt på hovedet.

Derfor er det vigtigt at anerkende, at AI er et kæmpe change management-projekt. 

Du skal altså måske være leder for en masse mennesker, hvor deres arbejdsopgaver bliver forandret eller de får helt nye. Måske forsvinder deres funktion, og de skal udfylde en ny funktion. Det kræver god ledelse.

5. Mennesker (for)bliver differentiatoren

Hvis alle, der har HubSpot, får adgang til de samme AI-værktøjer, der kan hjælpe med at skrive artikler, så vil alle stort set producere det samme.

Når vi laver marketing, vil vi gerne skille os ud. Det er ligesom formålet. 

Forestil dig en gade fyldt med lampebutikker, der sælger den samme Louis Poulsen-lampe. Det, der gør, at jeg vælger én butik frem for en anden, er lampen i kombination med de mennesker, der står i butikken.

Se på AI på den måde. Det er, i hvert fald indtil videre, kombinationen af AI og mennesker, der skaber noget unikt.

6. Data-kvaliteten spiller en afgørende rolle

Garbage in, garbage out. 

Man skal selvfølgelig være god til at skrive prompts ind i ChatGPT, men det handler også om, at den data du putter ind skal være af god kvalitet. 

Når du træner AI med din egen data, skal den derfor være af god kvalitet.

7. Beskyt dine data og rettigheder

Og her kommer vi til en lille udfordring. Som det er lige nu, ejer du ikke rettighederne til en artikel, hvis du har brugt AI til at producere den. 

Derfor har OpenAI introduceret ChatGPT Enterprise, hvor den globale AI ikke bliver trænet på den data, du putter ind. Dermed er din data og dine rettigheder i hvert fald ind til videre sikre.

8. Kontrollér ALT, inden det ryger ud

Det er stadig early days, og der vil opstå fejl. Derfor skal du kontrollere alt, der kommer du fra dine AI-værktøjer - også selvom de er trænet på din data.

9. Get your hands dirty

Der er ingen, der ved alt. Der er ingen, der har alt viden. Der er seimplethen ingen vej udenom. 

Hvis du vil forstå AI, må du prøve det af. Også selvom du er CEO. Også selvom du er CMO. Alle kan vil forstå AI langt bedre ved bare at præve det af. Se, hvad der sker. Ikke alle skal være eksperter, men det er en stor fordel, hvis alle har en forståelse af mulighederne.

10. Læring slutter aldrig

Tempoet i den teknologiske udvikling er vildt lige nu. Og det er hårdt at holde sig opdateret, men læring slutter aldrig. Forhåbentlig bliver tempoet lidt lavere, men det er et vilkår lige nu, at du skal holde dig på stikkerne.

Et sted, som kan hjælpe dig med det, og som vi vil anbefale er Marketing Artificial Intelligence Institute. Der er virkelig mange ressourcer og masser af viden.

CMDK2023_email_CTA

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.