Hvordan skaber succesfulde virksomheder trafik til deres content?

Alexander Højfeldt Lund

46 procent af de danske virksomheder har i vores seneste rapport “Content Marketing i Danmark 2023” stadig tænkt sig at skrue op for mængden af indhold, mens 40 procent fastholder niveauet. 

Men hvordan distribuerer de danske virksomheder alt det indhold, de producerer?

Ifølge vores undersøgelse har danske virksomheder en ret solid top tre over, hvilke kanaler de mener er mest effektive til distribution af deres indhold.

66 procent svarer, at det er LinkedIn, 56 procent svarer, at det er nyhedsbreve, mens 47 procent svarer Facebook. 

I dette blogindlæg ser vi derfor nærmere på, hvordan og hvorfor succesfulde danske virksomheder distribuerer deres indhold via nyhedsbreve og sociale medier.

Hvordan skal jeg distribuere indhold via sociale medier?

Overordnet er der to måder at distribuere indhold på via sociale medier: Organisk eller paid. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan du kan distribuere indhold organisk via sociale medier, altså uden at kaste penge efter det.

Post med link

Skærmbillede 2023-11-06 kl. 13.39.06

Dette er den klassiske måde at distribuere indhold via sociale medier. Skriv en post, hvor der et sted i teksten er et link direkte til dit indhold på dit eget website.

Fordelen ved at gøre det på denne måde er, at du kan måle direkte på effekten af dit opslag, og at du får trafikken derhen, hvor du ønsker den.

Ulempen er, at et link i posten går ud over den organiske rækkevidde, fordi sociale medier, som LinkedIn og Facebook, ikke er pjattede med at lede trafik væk fra platformen.

Native post uden link

Skærmbillede 2023-11-06 kl. 13.39.42

En ting native post betyder, at den ligner det, der i forvejen er på platformen, men det er ikke en native ad, da der ikke er penge bag. 

Det kan for eksempel være en post, der fortæller om resultaterne fra årets “Content Marketing i Danmark 2023”, men uden et link til selve rapporten. 

Det kan for eksempel også være nyhedsbreve, der bliver udgivet direkte på LinkedIn. Her kan du bruge det samme indhold, som du også bruger i de nyhedsbreve, du sender ud via din permissionliste.

Fordelen er her, at de sociale medier godt kan lide indhold, der fastholder brugerne på deres platforme. Derfor forbliver rækkevidden høj.

Teaser content uden link

Dette er en af de lidt sværere at lave, fordi det kræver, at du producerer en post, der kan få brugeren til selv at søge mere information om det, du ønsker, de skal.

Det kunne for eksempel være en teaser for vores rapport, hvor vi så går ud fra, at du er i stand til at lægge to og to sammen og selv finde frem til vores hjemmeside og rapporten.

Men det kan også være i eksemplet her, hvor PlayStation reklamerer for det kommende spil Avatar: Frontiers of Pandora



Igen er fordelen her, at rækkevidden ikke bliver dårligere, fordi der ikke er et link ud, men at det samtidig er svært at måle effekten.

Profil-content med og uden link

Her taler vi om indhold og opslag, der har til formål at lede til din profilside på det social medie. På profilen kan brugeren så finde links og CTA’er, der leder til for eksempel signups til nyhedsbreve, gated content og blogindhold på dit website.



Skærmbillede 2023-11-06 kl. 14.07.35

Hvorfor bruger virksomheder nyhedsbreve til at distribuere deres content?

Vi bliver igen og igen spurgt til nyhedsbreve. Er de ikke for old school? Er der nogen, der åbner dem? Virker de overhovedet? Hvis man skal tro respondenterne fra dette års undersøgelse, så er nyhedsbreve en helt uomgængelig distributionskanal. 56 pct. mener, at nyhedsbreve hører til de mest effektive kanaler, og det er der en række gode grunde til.

Først og fremmest er en nyhedsbrevsliste stort set det eneste publikum, en virksomhed selv ejer. Søgemaskiner, sociale medier og andre medier er alle kanaler, hvor man lever på andres nåde. De kan ændre spillereglerne, og de kan ændre prisstrukturen. Tænk bare på Donald Trump (uden sammenligning i øvrigt), der mistede adgangen til sine 89 millioner Twitter-følgere i 2021, fordi platformen ikke længere brød sig om hans indhold. 

Du kan læse meget mere om nyhedsbreve på vores blog lige her.

CMDK2023_email_CTA

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.