Derfor skal du bruge betalt distribution på sociale medier

Mikkel Kruse

Den organiske rækkevidde på de sociale medier er lavere end nogensinde før, mens konkurrencen i søgemaskinerne hele tiden bliver stærkere. Derfor er det nødvendigt, at du benytter dig af betalt distribution – også kaldet betalt annoncering eller online annoncering – for at tiltrække din målgruppe mere effektivt end hvad søgninger på Google og delinger på sociale medier er i stand til.

Betalt distribution øger rækkevidden på dit content

Mange virksomheder oplever store udfordringer, når de distribuerer indhold på sociale medier, fordi opslagsrækkevidden og brugerengagementet er lavere end nogensinde. Faktisk anslås den organiske rækkevidde på Facebook til blot at være 1,2%.

Det er derfor nødvendigt, at du promoverer dit content for at nå din målgruppe effektivt og målrettet med betalt distribution.

Vi har lavet en guide om hvordan du laver en effektiv annonceringsstrategi for sociale medier.

Ifølge vores brancheanalyse, Content Marketing i Danmark 2019, er betalt distribution også begyndt at fylde mere i de danske virksomheders marketingbudgetter.

2. Budget (5) – Forventning betalt distribution

Vores analyse konkluderer nemlig, at 31% af danske virksomheder vil bruge en større andel af deres content-budget til betalt distribution i 2019, mens 43% fortsat vil bruge den samme andel af deres budget. Det tyder på, at flere og flere virksomheder har fundet et godt ståsted i forhold til betalt promovering af deres content og vil fortsætte indsatsen på samme eller højere niveau.

Skræddersy din målgruppe med data

Med betalt distribution kan du arbejde særdeles strategisk med din marketingindsats. Du kan blandt andet vælge den demografi og adfærd, der repræsenterer din kernemålgruppe og dermed målrette dit content til det helt rigtige publikum. Du har også mulighed for at segmentere på parametre som alder, køn, interesser, stillingsbetegnelse, arbejdsplads, lokation etc.

Du har altså mulighed for at skræddersy det publikum, der passer allerbedst til din virksomhed og målrette dit content specifikt til dem.

Du kan også bruge dine egne data – eksempelvis fra dit website – til at definere den målgruppe, der er mest interessant for din virksomhed på de sociale medier. Du kan altså udnytte data fra dine nuværende content marketing-aktiviteter til at skabe en mere helstøbt marketingindsats med betalt distribution.

Få mærkbar effekt med betalt distribution

Ifølge vores brancheanalyse vurderes indhold på sociale medier som det mest effektive format i forhold til de mål, danske virksomheder har med deres content marketingindsats.

Her er det dog vigtigt, at du husker på, at de sociale medier, og særligt Facebook og Instagram, kræver betaling, hvis din målgruppe skal eksponeres for dit content.

5. Produktion (2) – Hvilke formater vurderes mest effektive

Analysen konkluderer, at hele 73% af danske virksomheder vurderer opslag på sociale medier som effektive, mens 58% også vurderer video-content som effektivt. Og netop video ser vi en del af på sociale medier. Hermed er betalt distribution på de sociale medier en meget populær markedsføringsform, hvilket sandsynligvis skyldes den store brugerskare, de gode segmenteringsmuligheder samt den effektive målretning af content.

Hvis ikke vores resultater er incitament nok til at komme i gang med at bruge betalt distribution til promovering af dit content, kan du skrive dig bag øret, at en målrettet og effektiv distribution af indhold er signifikant medvirkende til øget succes med content marketing.

BLIV KLOGERE PÅ DIN MULIGHEDER 
Hos brand Movers hjælper vi dig gerne med at blive klogere på, hvordan betalt distribution kan skabe værdi for din virksomhed. Tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende møde, så vi kan vise dig, hvordan betalt distribution kan øge trafikken til dit website og rækkevidden på dit content.

Book dit møde om betalt distribution her

New call-to-action

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Distribution

Kommentarer (1)