SEO kan være en lidt stor kamel at sluge – jeg skulle ihvertfald synke et par gang, da jeg selv begyndte at søgemaskineoptimere mine artikler. Og det bliver ikke lettere i takt med, at Google regelmæssigt opdaterer deres søgemaskines algoritme, da det har den konsekvens, at hjemmesiders SEO-indflydelse kan falde drastisk fra den ene dag til den anden.
Hvis du allerede har helt styr på, hvordan SEO styrker dine content marketing-indsatser, så behøver du ikke læse videre. Men har du det ligesom mange andre andre almindelige dødelige, så kan denne tjekliste sikrer, at din SEO-indsats hjælper dig med at få succes med content marketing.
I et blogindlæg har marketingkonsulent Tracy Gold samlet de 15 bedste tips fra bidragsydere hos Content Marketing Institutes, så du er klædt på til at navigere i SEO-verdenen.
SEO-tjeklistens 15 punkter1. Dokumentér din SEO-strategi. Du ved sikkert allerede, at det er essentielt at nedskrive din content marketing-strategi, hvis du vil have succes - og det helt samme gælder for din SEO-strategi.
2. Du skal se på SEO og content marketing som partnere - ikke modstandere. Hvis dit indhold ikke bliver fundet, har det ingen effekt på dine kunder. Og SEO er content marketings bedst ven, når det kommer til at optimere indholdet, så det bliver fundet af de rigtige mennesker.
3. Revider din SEO. Som nævnt ændres søgemaskinernes algoritmer med jævne mellemrum. Derfor er det en god ide at se på, om din nuværende SEO-indsats er fuldt opdateret.
4. Brug både owned, paid og earned i din SEO. På samme måde som både owned, paid og earned media er centrale elementer i god PR og trafitionel marketing for din virksomhed, så kan de samme medietyper også hjælpe dig, når det kommer til søgemaskineoptimering. Det kan du læse meget mere om i indlægget her.
5. Tænk på de fire V’er i semantisk søgning. Semantik søgning handler om søgemaskinernes evne til forstå kontekst og brugeradfærd. Hvis jeg f.eks. jeg søger på "fest", forstår Google, at jeg måske også er interesseret i resultater, hvor søgeordet “festival” indgår. Kort sagt hjælper det Google til at give dig bedre og mere kvalificerede søgeresultater. Denne form for semantisk søgning er noget, som Google bruger i højere og højere grad, når søgemaskinen ranker sider. De fire V’er i semantisk søgning er: "volume, velocity, variety og veracity" eller "volumen, hastighed, type og pålidelighed”. Det er en længere udredning. Så er det noget, du vil vide mere om, anbefaler jeg, at du hopper videre til dette indlæg skrevet af content strateg Christopher Baldock.
6. Vælg de rigtige nøgleord. Du kan sagtes ranke højt, selvom du bruger de forkerte nøgleord. Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis er de rigtige brugere, som finder dit content. Du skal vide, hvilke ord din målgruppe bruger, når de søger. Så er der langt større sandsynlighed for, at de finder netop dit indhold.
7. Optimer dit content. Når du har fundet dine nøgleord, er næste opgave at optimere dit content ved at bruge nøgleordene i teksten. Det handler bl.a. om, at bruge ordene de rigtige steder. Det kan du læse mere om i indlægget her.
8. Inkorporer SEO på dine sociale medier. SEO hjælper ikke kun dit content frem i verden i forhold til søgemaskiner. Vil du tiltrække, engagere og konvertere brugere på sociale medier, er det også en stor fordel at søgemaskineoptimere dine aktiviteter her.
9. Vælg det rigtige bureau. Hvis din virksomhed ikke selv vil stå for at styre jeres SEO-aktiviteter, så er det vigtigt, at I vælger det rigtige bureau. I skal være helt sikre på, at bureauet har den nødvendige ekspertise inden for emnet og samtidig har forståelse for samspillet mellem jeres SEO, sociale medier og content marketing. Der var engang, hvor man kunne søgemaskineoptimere med stor succes ved f.eks. at oprette en masse hjemmesider, der linkede tilbage til dit content, hvilket snød Google til at tro, at din indhold var populært. Det og mange andre tricks har Google sat en stopper for. Men det præger stadig branchen, så find et bureau, der følger med tiden og kan sit håndværk.
10. Udnyt andre siders SEO-indflydelse. Indkomne links fra earned, paid og owned media er også din rigtig gode SEO-ven. I den forbindelse er SlideShare er utroligt godt værktøj, som kan hjælpe dig med at forbedre din optimering af content, fordi slides automatisk bliver transskriberet, hvilket gør det lettere for søgemaskiner at fordøje.
11. Brug gode "snippets". Eksempler på gode "snippets" er forhåndsvisninger af videoer, billeder og ratings, f.eks. når der under et søgeresultatet er markeret, hvor mange stjerner en restaurant har fået fra brugerbedømmelser. Det er noget, Google godt kan lide. Desuden giver det ofte flere kliks og derfor flere besøg.
12. Du kan forbedre din SEO ved at aktivere dine ansatte. Du ved det sikkert godt: Hvis dine kolleger deltager i din virksomheds strategi for sociale medier, kan det være en kæmpe fordel. Det samme gælder for jeres SEO-aktiviteter. Læs mere om træning og metoder her.
13. Mål din succes. Et godt værktøj til dette er Google Analytics, der som en ekstra bonus også er gratis. Vil du vide mere generelt om måling af content marketing, kan indlægget her være en hjælp.
14. Brug SEO-data til at forbedre al dit content marketing. SEO-data kan fortælle dig en masse om både din virksomhed, industri og kunder. Et konkret eksempel er at bruge data, der beskriver, hvordan dine brugere agerer, når de søge på Goole. Informationen kan du bruge til at skabe mere præcise personaer.
15. Bliv ved med at lære nyt om SEO. Nu er det blevet nævnt et par gange. Spillereglerne for søgemaskineoptimering ændrer sig. Derfor skal du også holde dig løbende opdateret på området.
Du kan læse hele indlægget her, hvor der bliver gået i dybden med hvert punkt. Desuden er der undervejs links til relaterede, brugbare blogindlæg.
Originalt billede: AJC1 / Flickr
disse indlæg om SEO
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.