I dette blogindlæg fortæller vi, hvordan du skriver et blogindlæg, som effektivt og præcist formidler din virksomheds ekspertise til jeres ønskede målgruppe og samtidig bliver fundet af søgemaskinerne.
De fem ting kommer vi ind på i det følgende. Er du klar til at blive endnu klogere på, hvordan du skriver et blogindlæg?
Lad os komme i gang!
Kapitel 1: Vælg dit emne
1.1 Ved du noget om emnet?
1.2 Er du passioneret omkring emnet?
1.3 Er emnet relevant for din målgruppe?
1.4 Sådan får du tonsvis af ideer til aktuelle og relevante blogindlæg (også når din hjerne er helt tom)
Kapitel 2: Din målgruppe
2.1 Hvad er en målgruppe?
2.2 Hvad betyder målgruppen for dit blogindlæg?
2.3 Lav en persona
Kapitel 3: Strukturen på dit blogindlæg
3.1 To typer struktur
3.2 PAS-formen og andre fortællemodeller
3.3 Artikel, lister, guides, analyser, nyheder
3.4 Hvor langt skal et blogindlæg være?
Kapitel 4: Layout af dit blogindlæg
4.1: Vælg den rigtige skrifttype
4.2: Brug overskrifter og punktopstillinger
4.3 Visuelt indhold til dit blogindlæg
Kapitel 5: Keywords til dit blogindlæg
5.1 Find keywords til dit blogindlæg
5.2 Skriv keywords ind i dit blogindlæg
Hvad er et godt emne til et blogindlæg? Det kan dybest set være hvad som helst. Det, der betyder noget, er tre ting:
Hvis du ved en helt masse om et emne, har du allerede det allervigtigste udgangspunkt for at drive en succesfuld blog: Du kan gøre dine læsere klogere!
Hvis du er vedholdende og har styr på dine keywords, skal målgruppen nok finde din virksomheds blog. Og hvis læserne, første gang de besøger din blog, sidder og tænker: “hold da op, det her er da bare en nørd på den helt fede måde,” skal de nok vende tilbage igen.
Det med passionen er mest for din egen skyld. Det skal være sjovt at skrive blogindlæg – for det meste i hvert fald.
Er du passioneret omkring dit subject, får du helt naturligt ideer til nye blogindlæg, og din målgruppe kan mærke passionen. Det er inspirerer dem, at du brænder for emnet.
Udover viden er inspiration nemlig det mest værdifulde, du kan give til dine læsere.
“Holder det læserne vågne om natten?”
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er det sådan et spørgsmål, underviserne kan finde på at stille, når de gerne – på en pæn måde – vil fortælle dig, at din historie simpelthen ikke er interessant nok. Det ved jeg desværre af erfaring.
Holder emnet jeres målgruppe vågen om natten? Hvis din umiddelbare indskydelse er ‘nej, det kan jeg ikke forestille mig,’ skal du måske overveje at skrive om noget andet.
Men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Noget kan godt være et interessant emne, selvom det ikke er angstprovokerende nok til at forstyrre nogens nattesøvn.
Derfor kan du også vælge at tage udgangspunkt i nyhedskriterierne:
Hvis det emne, du vil skrive et blogindlæg om, kan sætte flueben ved minimum to af nyhedskriterierne, har du sandsynligvis fat i noget rigtigt.
Læs mere om nyhedskriterierne, og hvordan du bruger nyhedskriterierne til at lave det mest relevante blogindlæg.
Det her med at få ideer – lad os være ærlige: Nogle gange kan det være som at trække blod fra en sten. Altså helt umuligt.
Derfor skal du og dine kolleger have en metode, I kan falde tilbage på, når ideerne til det næste blogindlæg bare ikke er der. Vores bedste anbefaling: Lad dine omgivelser få ideerne for dig.
Som vi tidligere har skrevet i blogindlægget om at få flere gode ideer til blogindlæg, så du aldrig løber tør, er der masser af ideer til blogindlæg, der kan genbruges og skrives på en ny måde.
På den måde har du altid en ‘opskrift’, du kan hive frem fra skuffen, når det er tid til at skrive et blogindlæg:
Skriv et blogindlæg, hvor du forsøger at forudsige fremtiden inden for et område i din branche.
Undersøg hvilke emner inden for din branche, der bliver diskuteret på de sociale medier. Skriv et blogindlæg, hvor du tager stilling til et eller flere af diskussionspunkterne.
Vælg en problemstilling, som dine brugere er optaget af, og du har ekspertviden om. Lav en “do’s and don’ts”-opremsning af, hvordan problemstillingen kan håndteres.
På hvilke punkter påvirkes din branche eller virksomhed af den nuværende årstid? Find nogle og skriv om dem.
Gå ind på et nyhedssite. Surf lidt rundt i strømmen af nyheder. Måske er du så heldig at finde et par historier, som på den ene eller anden måde relaterer sig til din branche. Skriv et blogindlæg, hvor du forholder dig til nyhederne set fra din branches eller virksomheds perspektiv.
Spørg dine følgere på sociale medier om deres sjoveste eller underligste oplevelse i relation til jeres branche. Lav et blogindlæg ud af svarene.
Der er sikkert nogle regnedrenge i din virksomhed, som sidder i tal og grafer til halsen om kundeadfærd og købstendenser. Find de ti mest interessante statistikker, og lav et blogindlæg ud af dem.
Interview tre af dine kolleger om deres funktion i virksomheden. Skæve spørgsmål giver interessante svar. Og bare rolig, det tager dit brand ikke skade af.
Du skal ikke skamme dig over at outsource tjansen med at fodre bloggen. Nogle gange er det interessant for alle parter med et nyt perspektiv – også for jeres målgruppe. Lad en af dine kollegaer give sit syn på en aktuel problemstilling inden for branchen.
En hel del faktisk! Kollegerne fra salgsafdelingen er sandsynligvis mere i kontakt med jeres kunder end nogen anden i virksomheden. Tal med en dygtig sælger og find ud af, hvilke ti spørgsmål der ofte bliver stillet til jeres produkter eller service. Skriv så ti blogindlæg, hvor du svarer udførligt på hvert spørgsmål.
Læs om alle vores “automatideer” til aktuelle og relevante blogindlæg lige her. Content marketing-softwareproducenten Buzzsumo har også skrevet en fremragende artikel om, hvordan du får flere ideer til dine blogindlæg.
Før du kan sætte dig godt tilrette og begynde at skrive dit blogindlæg, skal du kende din målgruppe.
Målgruppen er de mennesker, som du ønsker skal læse dit blogindlæg.
For at kunne skrive et relevant blogindlæg, bliver du nødt til at snævre din målgruppe ind. Det er nemlig helt umuligt (eller meget svært i hvert fald) at skrive et blogindlæg, som ALLE finder interessant og brugbart.
Kend din målgruppe og undgå spildte content-kræfter
Derfor skal du træffe nogle valg i forhold til den målgruppe, din virksomhed ønsker at ramme:
Husk, at målgruppen også skal defineres ud fra et mere praktisk perspektiv:
Og der er mange, mange flere spørgsmål, du kan tage stilling til i forhold til din målgruppe (læs afsnittet om personaer).
Husk: jo mere præcist, du definerer målgruppen, desto nemmere er det at skrive relevante blogindlæg!
Målgruppen har nemlig stor betydning for, hvordan du skal udforme blogindlægget.
Kort sagt skal du være helt sikker på, at dit blogindlæg rammer direkte ned i målgruppens virkelighed:
Hvis du vil være helt sikker på, at du har styr på din målgruppe, er det en rigtig god ide at lave en persona til din virksomheds blog.
En konkret og effektiv metode til at få styr på din målgruppe er at lave en persona
En persona er en detaljeret skitse af den ideelle læser af din virksomheds blogindlæg. Det er en semifiktionel (men aldrig fuldfiktionel!) profil, propfyldt med informationer om din modtager, som gør det fuldkommen klart, hvad din modtagers behov er i forhold til jeres blogindlæg.
En persona giver eksempelvis svar på:
Læs med her hvis du vil have 6 enkle trin til at lave din ideelle persona.
Nogle gange er det svært at få ord ned på papiret.
Du kan være i besiddelse af en helt masse viden, og du kan have gjort dig grundige overvejelser om målgruppen, men alligevel er det svært at overføre dine tanker til et blogindlæg. Det kender alle skribenter uanset, hvor meget erfaring de har.
I dette afsnit skal vi se nærmere på strukturen på et blogindlæg, og på hvordan du kan bruge strukturen til at sætte skub i den sælsomme proces, det kan være at få ordene fra hovedet ned på papiret (eller skærmen som det jo retteligt er).
Når vi taler om struktur og blogindlæg, er der to overordnede fremgangsmåder. Du kan bruge begge metoder på samme tid, men du kan også bare bruge en enkelt.
Første fremgangsmåde handler om den struktur, du vil sætte på fortællingen i blogindlægget. Fortællingen er den viden, du vil præsentere, men hvilken rækkefølge skal du præsentere det i for at formidle mest effektivt til målgruppen? Det er den ene form for struktur.
Den anden form for struktur handler i højere grad om den praktiske opdeling af teksten. Du kan også kalde det formen på teksten. Hvis du har svært ved få gang i skriveriet, kan det være en fordel at vælge en helt fast skabelon for dit blogindlæg, som du i princippet “bare” skal proppe tekst ind i.
Okay. Lad os prøve at blive super konkrete på de to typer strukturer.
Når vi skal skrive et blogindlæg hos Brand Movers, tager vi ofte udgangspunkt i det, vi kalder PAS-formen.
PAS er en forkortelse for:
Problem
Agitate
Solution
Det handler kort fortalt om at strukturere blogindlægget efter følgende opbygninger:
Ovenstående er en smule karikeret, og du behøver ikke være SÅ beregnende og kynisk for at skrive gode blogindlæg.
Men tro mig. PAS-formen fungerer, og den giver dig en skabelon, du kan følge, når du har svært ved at knække nødden og finde finde en struktur til dit blogindlæg.
Der findes selvfølgelig andre modeller end PAS.
Eksempelvis:
Medium har skrevet en grundig gennemgang af forskellige fortællemodeller, du kan læse her.
Ofte kan det hjælpe dig i gang med skriveriet, hvis du vælger en bestemt form på dit blogindlæg. På den måde er teksten allerede inddelt, og du skal “blot” finde ud af, hvilken rækkefølge dine pointer skal komme i.
Et blogindlæg behøver nemlig ikke at være en overskrift og så brødtekst afbrudt af nogle mellemrubrikker
Der findes andre former end h1-copy-h2-copy-h2-copy-h2-copy-slut.
Her er nogle af de mest anvendte strukturer:
Nogle gange er det bare sjovere og nemmere at skrive en guide eller liste. Det skaber også variation for læseren.
Som min chef altid siger: Det skal være så langt, som det skal være.
Men det er jo ikke det svar, nogen af os søger, er det vel?
Den nyeste blogforskning siger, at et blogindlæg minimum skal være på 300 ord for ikke at blive straffet af søgemaskinerne og længere blogindlæg (mere end 1000 ord) generelt rangerer bedre end kortere blogindlæg.
Så: Tommelfingerreglen er minimum 300 ord. Men herudover må vi vist bare sige, at et blogindlæg skal være på det antal kloge og interessante ord, du har at sige om emnet.
Skriveriet er sandsynligvis den mest omfattende del af at lave et blogindlæg, men layout af blogindlægget er også afgørende for den oplevelse, dine læsere får.
Dit arbejde med layout af et blogindlæg har primært tre formål:
Hvordan du kan opnå ovenstående, skal vi se nærmere på nu.
Det vigtigste grafiske element på dit website er din skrifttype. En god skrifttype er ikke noget, man lægger mærke til, men det er ekstremt påfaldende og ødelæggende med en dårlig skrifttype til dit blogindlæg.
En god skrifttype til dit blogindlæg er en læsbar skrifttype. Den skal ikke være sjov eller vild, men behagelig for øjnene.
Lad os se nærmere på nogle af de kvaliteter, der kendetegner en læsbar skrifttype:
Vil du fordybe dig endnu mere i skrifttypernes forunderlige verden (som faktisk er super spændende), har Google et fremragende gratis learning center, du kan dykke ned i.
Google har også et udvalg af gratis skrifttyper, du kan se lige her.
En af de vigtigste hemmeligheder bag et velfungerende layout til dit blogindlæg er pauser.
Spøg til side, men den er faktisk god nok. Jo mere du kan bryde din tekst op i mindre, spisevenlige bidder, desto lækrere bliver livet for dine læsere.
Du skal undgå den fordømte wall of text, som giver åndenød bare af at kigge på den.
Blandt de vigtigste redskaber, du kan bruge til at skabe naturlige pauser for dine læsere, er:
Og alle mulige andre greb, du har i dit CMS, som kan bryde teksten op.
Hvorfor skal du udstyre dit blogindlæg med visuelt indhold?
Du behøver heldigvis ikke have en in-house grafisk afdeling for at lave lækkert grafisk indhold til dit blogindlæg.
Brug i stedet for redskaber som:
Selvom professionelle design-værktøjer som f.eks. Adobe Creative Suite-pakke er blevet markant billigere de seneste par år, kræver det stadig stor erfaring, hvis du skal tæmme et billedbehandlingsprogram som Photoshop. Det har Canva taget konsekvensen af og lavet et online design-værktøj “for alle os andre”. Det er let at bruge, og du kan vælge mellem en lang række skabeloner, der er optimeret til alt fra social media cover-grafikker til brochurer og plakater. Det hele fungerer som “drag’n’drop”. Du finder Canva her.
I de seneste par år er animerede GIF’er blevet et kulturfænomen på internettet, og du sikkert stødt på de små film med både nysende pandaer og dansende babyer i Facebook-feedet. Men vidste du, at du let kan lave dine egne? Der findes masser af gratis værktøjer. Et af de bedre finder du på imgflip.com.
Her uploader du de billeder, din animation skal bestå af, arrangerer dem, indstiller hvor hurtigt billederne skal afspilles og downloader din færdige GIF. Du kan også uploade en stump video, der bliver konverteret til en GIF.
Infografikker handler om at omsætte indviklet information til illustrationer med grafik, diagrammer og ikoner, der er lette at aflæse for modtageren.
Derfor er formatet også populært, og infografikker kan hjælpe din historie med at blive spredt viralt, fordi de er lette at dele på sociale medier. Men de er desværre også ressource- krævende at fremstille, fordi der både skal findes information, og det skal sættes op.
Heldigvis findes der mange gode online værktøjer. På Piktochart kan du f.eks. vælge mellem mere end 100 forskellige skabeloner, som du kan bygge videre på og tilpasse med ikoner, billeder, diagram- mer og interaktive kort. Piktochart kan bruges gratis med visse begrænsninger, og du kan få adgang til alle funktioner for $24 om måneden.
Det er sjovest at drive en blog, hvis den bliver læst.
Og til det formål er keywords og søgemaskineoptimering et fuldstændigt afgørende redskab.
Når folk anvender søgemaskiner (såsom Google) bruger de keywords til at finde, hvad de leder efter, og hvis du kan bruge de samme keywords i dine blogindlæg, er der større chance for, at dine blogindlæg bliver fundet - og læst.
Søgemaskineoptimering er en videnskab i sin egen ret, og vi kommer ikke omkring det hele her på siden (hvis du ønsker en grundig introduktion til søgemaskineoptimering, anbefaler jeg dette blogindlæg: Sådan arbejder du SEO ind i dit content marketing projekt).
Så i stedet for at prøve at sige en lille smule om det hele, vil det her blogindlæg i stedet for fokusere på to af de vigtigste SEO-opgaver, du har, når du skriver et blogindlæg:
Det skal vi se nærmere på nu.
Der er mange måder at finde keywords, men lad os fokusere på to af de mest simple metoder.
Først og fremmest kan du begynde med at gå ind på Googles søgemaskine. Når du skriver et ord ind i søgefeltet, vil Google helt automatisk anbefale en række af de mest anvendte søgninger, hvor dit søgeord indgår. Du kan lade dig inspirere af Googles anbefalede søgninger, for de viser præcis, hvilke keywords brugerne anvender.
Et andet glimrende og gratis redskab er Answer the Public. Answer the Public er fremragende til at undersøge, hvilke spørgsmål brugerne stiller på Google og giver dermed et indblik i, hvilke keywords du skal bruge i dine blogindlæg.
Når du har fundet keywords, handler det om at placere dem på en søgemaskine-venlig måde i dine blogindlæg.
Når du har valgt dine keywords, handler det om at få dem placeret i dit blogindlæg på en måde, så søgemaskiner har nemt ved at identificere, hvad dit blogindlæg handler om.
Vi anbefaler følgende:
Nu har du alt, hvad du skal bruge til at skrive dit blogindlæg:
Husk at alt øvelse gør mester, og der er ikke én rigtig måde at skrive blogindlæg på. Hav det sjovt med formatet, lær din målgruppe (endnu) bedre at kende og skriv om emner, du selv brænder for.
Sådan skriver du bedre tekster med vores 14 skrivetips
Sådan skriver du skarpe blogindlæg med den journalistiske fortællesætning
Guide: Brug hv-spørgsmål til at skrive et effektfuldt blogindlæg
disse indlæg om Blogging
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.