Email marketing er et velkendt, men stadig effektivt og relevant markedsføringsværktøj, du kan bruge som led i din content marketing-strategi. Email markedsføring er nemlig en særdeles effektiv kanal, når du skal konvertere dine leads til kunder.
Det er en kunst at få tilladelse til at sende emails til din målgruppe, og det er faktisk kun det første skridt på vejen til succes med at markedsføre med emails. Det er nemlig de emails, du sender målgruppen efterfølgende, der skaber værdi for din forretning på den lange bane.
Derfor får du her 10 effektfulde tips til, hvordan du kan optimere din email-marketingindsats til succes. Følger du alle 10 punkter, er du kommet et stort skridt tættere på at få mere succes med email-marketing:
Det allerførste du skal gøre er at se på din email-marketingindsats i et større perspektiv. Du skal altså træde et skridt tilbage og stille det helt fundamentale spørgsmål:
“Skal vi overhovedet bruge email-marketing, og hvis vi skal, hvad er vores mål så?”
Der er ingen vej udenom. Hvis du ikke ved, hvorfor I sender emails, og I ikke har et mål med indsatsen, får I heller aldrig kanalen til at fungere optimalt.
Det er desværre den barske sandhed.
Derfor skal du træde et skridt tilbage og spørge dig selv, hvilken funktion jeres email-marketing skal udgøre som led i jeres marketing-strategi. Det kan eksempelvis være at:
Når målet for din email-marketingindsats ligger fast, kan du meget lettere identificere målgruppen og optimere jeres emails til at understøtte jeres mål. Uden et veldefineret mål kan du nemlig ikke arbejde strategisk med din målgruppe, dit indhold eller din performance.
Du har fået lov at sende dine potentielle kunder emails, og fristelsen til at give dem et godt tilbud med på vejen er for mange virksomheder rigtig stor. Der er dog en række ting, du bør overveje grundigt, inden du sender salgsbudskaber til dine kontakter.
Først og fremmest skal du overveje, hvor langt dine potentielle kunder er i deres købsproces, og hvor meget tillid du allerede har opbygget hos dem. Hvis du laver god content marketing, fanger du sikkert masser af mulige kunder i de første stadier af købsprocessen, hvor de først lige er begyndt at interessere sig for det, du beskæftiger dig med.
Derfor er det kun et fåtal af dine kontakter, der er klar til at blive mødt af et salgsbudskab i deres indbakke og tage stilling til, om I skal indgå i et kunde- og leverandørforhold.
En god tommelfingerregel er, at dine emails skal bestå af 90 pct. relevant, værdifuldt indhold og 10 pct. salg. På den måde undgår du nemlig at skræmme dine leads væk, før de har fået en ærlig chance for at lære din virksomhed at kende.
Email-marketing er et forholdsvis intimt markedsføringsværktøj, fordi modtageren inviterer dig til at kommunikere med ham eller hende på samme vilkår som kolleger, venner, kærester og familie. Alle emails havner nemlig i den samme indbakke (omtrent i hvert fald).
Derfor er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, du lover på den side, hvor modtageren tilmelder sig dit nyhedsbrev, og det indhold du rent faktisk putter i dine emails. Ellers ryger tilliden.
Derudover stiller GDPR-forordningen også krav til, at du kun sender indhold, der relaterer sig til de emner, der er beskrevet i opt-in teksten til dit nyhedsbrev.
Vær så specifik som overhovedet muligt, når du laver din opt-in tekst. Fortæl modtageren præcis, hvad han eller hun kan forvente at modtage fra dig – og cirka hvor ofte, det kommer til at ske.
Selvom dine potentielle kunder har skrevet sig op til at modtage dine emails, er det langt fra sikkert, at de åbner dem. Åbningsrater kan variere meget, og ifølge MailChimp ligger den gennemsnitlige åbningsrate for et nyhedsbrev på 20.81 pct.
På Brand Movers’ nyhedsbrev ligger vores åbningsrate et sted mellem 30 og 40 pct. Baseret på vores erfaringer er nøglen til at få en høj åbningsrate en engagerende emnelinje. Det er her, du skal overbevise din modtager om, at han eller hun skal bruge de næste 10-30 sekunder på at åbne din mail og læse den.
Og hvordan gør du så det?
HUSK: Undgå at bruge click bait-overskrifter i din emnelinje. De forbindes sjældent med noget positivt, og modtageren bliver ofte skuffet, fordi click bait er misvisende for indholdet. Og det resulterer i en dårlig click through rate.
Hvad skal der ske, når modtageren har åbnet din email? Hvilken handling vil du gerne have, at vedkommende skal foretage? De spørgsmål er du nødt til at besvare for at kunne optimere din email til at drive dine leads i den rigtige retning; videre i deres købsproces. Ellers kan du ligeså godt lade være med at trykke “send”.
Det gælder uanset om dit mål med emailen er at få dine modtagere til at:
Du skal hjælpe din modtager ved at gøre det tydeligt, hvad det naturlige næste skridt er. Og det gør du med en call-to-action. Ellers er der stor sandsynlighed for, at vedkommende bare sletter emailen før, du kan nå at sige “konvertering”.
Når man udvikler almindelige websites er der en række standarder, man kan følge for at få sit design til at se nogenlunde ens ud på alle enheder. Sådan forholder det sig ikke med email HTML-skabeloner. De bliver nemlig vist meget forskelligt afhængigt af, om en bruger åbner din email på sin Iphone, i Gmail, Outlook eller én af de mange andre email-klienter, der findes.
Samtidig har du kun kort tid til at overbevise din modtager om, at det var det rigtige valg, han foretog, da han valgte at åbne dit nyhedsbrev.
Derfor skal du holde både tekst og design så simpelt som muligt. Det øger nemlig sandsynligheden for, at du kommer igennem med dit budskab uden det går tabt i dårligt design og indviklede sætninger.
Endelig er det også nemmere at optimere en simpel HTML-skabelon til både desktop, tablet og mobil.
TIP: Brug marketing automation, når du arbejder strategisk med email marketing. Eksempelvis HubSpot, MailChimp eller eMailPlatform.
Det er uhyre vigtigt, at du har alt-tekster på alle dine billeder. En alt-tekst er en alternativ tekst, der beskriver et givent billede, og som kan indtastes i de fleste email-platforme og marketingsystemer.
Du skal have alt-tekster på billederne i dine emails, fordi det kun er en del af modtagerne, der får mulighed for at se billederne. Nogle email-klienter har nemlig slået billedvisning fra som standard, og den enkelte bruger skal derfor foretage en aktiv handling for at få dem vist.
Hvis din email både består af tekst og billeder, er det derfor vigtigt, at du beskriver, hvad der er på billederne. Ellers ryger konteksten, og du efterlader din modtager med mærkelige hvide felter i emailen.
Email-marketing har gennem årene fået et dårligt ry, og det er med god grund.
Selvom det er et brud på markedsføringsloven og GDPR-forordningen, sender alt for mange virksomheder emails uden, at modtagerne har givet deres samtykke til det.
Og ligeså mange virksomheder gør alt, hvad de kan for at gøre det svært for modtagerne at framelde sig. En frameldt bruger er nemlig en tabt mulighed for at optimere salget.
Men muligheden er faktisk tabt for længe siden, da modtageren kun bliver mere sur og frustreret over ikke at kunne framelde sig. Derudover risikerer du at blive sortlistet som spammer hos de store email-klienter som Gmail og Outlook. Og hvem har lyst til det?
Derfor skal du gøre det let for dine modtagere at framelde sig ved at lægge et link ind i bunden af dine emails, hvor der eksempelvis står “frameld alle emails”.
Det vigtigste, du kan gøre for din email-marketingindsats, er at teste, teste og atter teste.
Allerførst skal du teste teknikken. Ser din email ud, som den skal i de mest udbredte klienter? De fleste moderne email-platforme har testfunktioner indbygget, så du kan se, hvordan din email ser ud på eksempelvis en Iphone, i Gmail og i Outlook.
Næste skridt er at finde ud af, hvornår på året, måneden, ugen og dagen, du opnår mest engagement på dine udsendte emails. Hvordan påvirker det eksempelvis åbningsraten, hvis du sender lige inden, folk går til frokost? Eller når de har puttet deres børn? Det afhænger helt af din målgruppe. Og du kan kun finde svaret ved at prøve dig frem.
Endelig skal du teste indholdet. Og ikke bare emnelinjen som beskrevet tidligere. Du skal eksempelvis også teste, hvilke calls-to-actions der giver flest klik, og hvordan det påvirker åbningsraten, hvis du ændrer navnet på afsenderen.
Da email-marketing er én af de ældste discipliner inden for digital markedsføring, har de fleste efterhånden fået styr på spam-reglerne. Alligevel kommer der løbende nye sager og indskærpelser, og det gælder derfor om at overholde reglerne, så du ikke kommer i Forbrugerombudsmandens søgelys.
Spam karakteriseres som en elektronisk henvendelse pr. mail, sms, automatiske opkaldssystemer, fax mm., som forbrugeren ikke selv har bedt om.
Læs mere “spam” og reglerne for email marketing på Forbrugerrådets website.
Dette blogindlæg blev oprindelig skrevet til Market Community.
disse indlæg om Content marketing
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.