Employer branding: Kan du få succes i den nye arena?

Anders Engbjerg Vinderslev

“There's a Global War for Young Talent. The Winners Will Shape the Future”

Sådan skrev det store amerikanske magasin TIME den 24. oktober 2022

TIME’s artikel er vanvittigt tankevækkende. Den beskriver den største strukturelle udfordring, virksomheder står over for de næste mange år: Manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Bare læs dette uddrag: 

“In America, suddenly ten percent fewer high school students will enter college because of the mini 2008 baby bust. Globally, in 2026 we will tally the number of Generation Alpha children and find that it will be smaller than today’s stock of Gen-Z. Young Gen-Xers and older millennials already embraced the trend of having only one child before COVID struck. Now, young millennials and older Gen-Z don’t seem inclined to have any at all. Our kids aren’t having kids. The hockey-stick curve is flipping over becoming a flat line with a cliff.”

Brand Movers’ blog er ikke kendt for sine demografiske fremskrivninger og makroøkonomiske analyser. Og på trods af en god start er det her blogindlæg ikke undtagelsen. 

Vi skal nemlig tilbage til marketing. Nærmere bestemt den disciplin inden for marketing, som fuldstændigt indiskutabelt kommer til at spille en større rolle i alle marketingprofessionelles arbejde fremover: Employer branding.

Hvorfor er employer branding den nye konkurrencearena?

Lad os bare tage den her nye undersøgelse fra IDA (ingeniørforeningen i Danmark):

“45 pct. i den private sektor oplever i høj grad mangel på kvalificeret arbejdskraft, mens udfordringen er mindre udtalt i den offentlige sektor, hvor kun 35 pct. har svaret det tilsvarende. Især medarbejdere i it-branchen og rådgivningsbranchen oplever i høj grad mangel på arbejdskraft.” [September 2022]

I takt med at de kommende generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet, bliver mindre, vil rekrutteringskrisen kun blive større. Det er simpel matematik. 

Hos Brand Movers kan vi allerede se det. Flere af vores kunder - eksempelvis Novo Nordisk - er begyndt at rykke større dele af deres content marketing-aktiviteter hen mod et rekrutteringsnarrativ. 

 

For en højt specialiseret virksomhed som Novo Nordisk er rekruttering i et underbemandet marked ikke bare et “luksusproblem”. Konkurs venter næppe lige om hjørnet, det er klart, men der er en stigende erkendelse af, at rekrutteringskrisen er real. 

Der er simpelthen ikke kloge hoveder nok. Før eller siden får det alvorlige konsekvenser for de virksomheder, som ikke er i stand til at sætte deres rekrutteringsindsats op et i højere gear. 

Hvad betyder det for mig som marketingprof? 

Du skal lære at tænke i nye baner. 

Du skal ikke længere kun sælge jeres produkter eller service. Nu er der en ny strategisk opgave, som er lige så vigtig: at sælge virksomheden til potentielle kandidater.

Derfor skal du begynde at analysere din virksomhed som arbejdsplads og som en karrierefremmende institution. Hvad jeres USP’er? Hvem er jeres målgruppe? Og hvordan vil du nå dem?  

Hvad skal jeg vide om koblingen mellem content marketing og employer branding?

Det er her, at content marketing kommer ind i billedet. Employer branding, i sin kerne, er formidling af målrettede, strategiske budskaber. Og ingen marketing-disciplin er bedre til at formidle et budskab end content marketing.

Her er nogle af de områder, du kan bruge content marketing i din employer branding: 

1. Fortæl virksomhedens historie: Content marketing er dét bedste marketingredskab til at fortælle om jeres historie og værdier. Gennem blogindlæg, videoer, SoMe-posts m.m. Det gode indhold giver kandidaterne et unikt indblik i virksomhedens kultur og mission og hjælper medarbejderne med at se sig selv i virksomheden. 

2. Fortæl om arbejdsvilkår: ‘Show it, don’t tell it’ er måske en kliche, men der er meget sandhed gemt i de fem ord: Det er langt mere effektfuldt at vise arbejdsvilkårene på en arbejdsplads end at bare at smide om sig med buzzwords som “fleksibelt arbejdsliv med work-life balance” i et jobopslag. Det kan alle sige. Og det gør alle! Vis arbejdsvilkårene i stedet for.

3. Vis medarbejdernes hverdag: Hvordan ser hverdagen i virkeligheden ud? Sidder folk foran computeren og arbejder alene hele dagen? Eller er de til møder? Er der meget teamwork? Hvordan ser kontoret ud? Skrivebordene, stolene, kantinen og kaffemaskinen? Hvis kandidaterne kunne, ville de være fluen på væggen. Så lad dem! Videoer for eksempel er et fremragende redskab til at give kandidaterne et kig “bag facaden”. 

4. Vis alt det, der ikke er arbejde: En arbejdsplads er andet end arbejde. Content er et effektiv redskab at vise alt det, kandidaten får udover sine arbejdsopgaver: teamudflugter, fødselsdagsfejringer, fester, inspirationsmøder, you name it. Alt det sociale er også med at give kandidaten den her følelse af, at “her vil jeg gerne være”. 

5. Vis jeres ekspertise: De klogeste hoveder vil som regel gerne arbejde sammen med andre kloge hoveder. Brug content til at vise, hvor stærk fagligheden er på arbejdspladsen og hvilke faglige udviklingsmiljø, man bliver en del af. 

Som med alt andet indhold er det afgørende at være ærlig og autentisk. Det er nemt at få nogle medarbejdere til at stille sig op foran et kamera og sige de rigtige ting. Det er også pissegennemskueligt. Er I stolte over jeres virksomhed? Og tror I oprigtigt på det, I laver? Så vis det.

Hvordan kommer jeg i gang med employer branding? 

Godt spørgsmål! Brand Movers’ spritnye miniguide er en god start. Den handler om at tiltrække talent i et ildrødt marked - ved hjælp af content marketing. 

Du får blandt andet svar på: 

  • Hvordan du tiltrækker nye talenter ved hjælp af video?
  • Hvordan du tiltrækker talenter med den rigtige annoncering på forskellige kanaler?
  • Hvorfor et employer branding narrativ er effektivt til at tiltrække kandidater?
  • Hvordan Brand Movers har hjulpet Novo Nordisk med deres employer branding?

Download miniguiden ved at klikke her. 

Tre hurtige om employer branding

1. Hvad er employer branding?

Employer branding er den marketingdisciplin, som har til formål at tiltrække og fastholde talenter af høj kvalitet til en virksomhed. Det handler om at kommunikere en virksomheds mission, værdier og kultur til potentielle og eksisterende medarbejdere. Alt sammen for at tiltrække nye talenter.

2. Hvorfor er employer branding særligt vigtigt lige nu?

Fordi der er mangel på arbejdskraft og særligt specialiseret arbejdskraft. Eksempelvis indenfor ingeniørvidenskab, programmering, software design, forskning og andre højtuddannede, ofte tekniske discipliner. De kommende generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet indenfor de næste 10-20 år, er mindre end tidligere årgange. Derfor er “rekrutteringskrigen” særligt hård nu. 

3. Hvordan kommer virksomheder i gang med employer branding?

Employer branding handler først og fremmest om at definere et branding narrativ, så virksomhedens værdier kan kommunikeres effektivt og troværdigt. Hvad er I for en virksomhed, og hvad er I for jeres medarbejdere? Content marketing er et oplagt redskab til at sprede kendskabet til virksomheden ved at kombinere god, effektfuld historiefortælling med distribution på de kanaler, hvor jeres kandidater holder til. 

Har du ikke selv ressourcerne internt til at lave employer branding, kan det være en fordel at bruge et bureau. Du f.eks. læse mere om, hvordan Brand Movers kan hjælpe dig med employer branding lige her.



Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.