Dit indhold er i konkurrence med de 1,5 mia. stykker indhold, der hver dag bliver udgivet på internettet. Derfor skal dit content være noget helt særligt, hvis det ikke skal drukne i oceanet af information. Undersøgelser har vist, at content med relevante billeder får 94% flere visninger end content uden, og at visuelt indhold øger engagement på de sociale medier med 37%. Derfor kan det visuelle være din store orange redningsvest, der kan få dit content til at flyde ovenpå og blive fundet i mængden.
I et indlæg på Social Media Examiner beskriver ekspert i sociale medier, Jenny Brennan, hvordan du kan bruge Pinterest, Instagram og Facebook som værktøj til at forbedre dit visuelle content.Find inspiration hos konkurrenter og på de sociale medier
Før du går i gang med at lave dit eget visuelle indhold, er det vigtigt, at du laver din research. Se på, hvad der virker i din industri - hvad gør dine konkurrenter, som er effektivt? Og brug i samme åndedrag de sociale medier til at finde inspiration; kreativitet skal ofte have noget brænde, før bålet for alvor blusser op.
Her er fire tips, som kan hjælpe dig, når du skal kuratere, skabe og dele visuelt indhold:
- Få ideer fra Pinterest. Start med at undersøge hvilke nøgleord, der bliver brugt indenfor din branche. Se så på hvilke opslag, der er blevet repinned eller liket, og læs igennem kommentarerne på billederne. Det kan hjælpe dig med at finde frem til, hvad der engagerer din målgruppe.
- Søg efter hashtags på Instagram. Find ud af hvilke hashtags din målgruppe og dine succesfulde konkurrenter bruger på Instagram. Det kan hjælpe dine egne opslag til at blive fundet og give dig ideer til nyt indhold. Det kan også være en hjælp at lade sig inspirere af almindelige brugere, som har mange følgere - det kan endda være en måde at finde frem til mulige ambassadører for dit brand.
- Undersøg populært visuelt indhold på Facebook. Benyt dig af Facebook-værktøjet Post Planner, som kan filtrere Facebook-sider i din industri eller branche og finde frem til det mest populære visuelle indhold. Du skal dog selv finde frem til de sider, som du gerne vil have Post Planner til at gennemsøge. Det er igen en god måde at finde inspiration og identificere, hvad der virker.
- Skab en interesseliste på Facebook. Ved at dele indhold fra en vigtig influencer i din industri, kan du skabe mere værdi for dine brugere. Du kan holde overblik over det bedste indhold ved at lave en liste med interessante emner eller brugere på Facebook. Gå til den venstre side af din Facebook-side, klik på "Interesser" og tilføj alle, du gerne vil holde øje med.
Læs hele indlægget her.
Vil du vide endnu mere om, hvordan du skaber godt visuelt indhold, kan du læse en komplet guide her.
Originalt billede: Carl Milner / Flickr
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.