Sociale medier har for de fleste virksomheder et kæmpe potentiale som platform for markedsføring. Men som det er tilfældet med alt, der bliver hypet nok, er social media marketing er også en af de mest misbrugte taktikker i content marketing, fordi mange helt misforstår, hvordan en strategi for sociale medier skal planlægges og eksekveres.
Social media marketing på et lille budgetPascal Landshöft har på LinkedIn skrevet et indlæg, hvor han i seks trin gennemgår, hvordan du får succes med social media marketing med et meget begrænset budget.
1. Uddan dig. Brug lidt tid på at lære lidt – især om inbound marketing. Du kan med fordel starte med HubSpot’s gratis Inbound-certificering.
2. Få styr på dine personaer. Hvis du skal have succes på sociale medier, skal dit indhold passer perfekt til målgruppen. Og da du ikke kan skrive til alle, bliver du nødt til at være helt skarp på, præcis hvem skriver til.
3. Lav content til alle faser i købs-rejsen. Din potentielle kunde skal igennem faserne “awareness”, “consideration” og “decision”, inden hun bliver din kunde. Og de spørgsmål, hun har undervejs, ændrer sig fra fase til fase. Derfor skal du have indhold, der passer til hendes behov i hver fase.
4. Opbyg et publikum. Søg efter dine personaer på de sociale netværk. Del dit indhold med dem, og bed om deres feedback. De får indhold, du får et publikum og uvurderligt input til dit indhold.
5. Distribuer dit indhold. Udvælg de sociale netværk, du vil være til stede på, og sæt dig grundigt ind i best practices for hver enkelt af dem.
6. Eksperimenter, mål og optimer. Det er her, det begrænsede budget kommer i spil. Når du først har produceret en større mængde indhold, får du brug for software til at måle, hvordan indholdet performer.
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.