Platisher er et af content marketing-verdenens nye buzzwords. Men meget tyder på, at trenden har potentiale til både at få din målgruppes engagement og din ROI til at stige. Platishing handler om at lave en unik platform, som du kontrollerer, og hvor dine kunder kan skabe og uploade indhold, som markedsfører virksomheden.
Så tag godt imod content marketing-verdenens næbdyr! (Hvis du undrer dig over næbdyr-referencerne, så er det fordi, næbdyr på engelsk hedder "Platypus")
Indlægget her er baseret på et indlæg på Contently Strategist skrevet af Herbert Lui, der har speciale i kundeadfærd.
Hvad er en platisher?En platisher er en hybrid imellem en platform og et forlag (plat-form og publ-isher). Det er en udgiver, der stiller en platform til rådighed for et publikum, hvor de selv kan bidrage med indhold. Formålet med at anvende det brugergenerede indhold er at skabe trafik og engagerede ambassadører for virksomheden. Og det er noget, sider som Forbes, Gawker og BuzzFeed har specialiseret sig i.
Fx har Gawker deres egen diskussionsplatform kaldet Kinja, hvor brugere kan kommentere på artikler fra Gawker Medias side eller skrive deres egen blog, hvor de kan skabe diskussioner, svare på kommentarer, dele, like og følge andre brugere.
BuzzFeed kalder deres platisher platform for Community. Her kan brugere registrere sig, skrive et indlæg og foreslå det til en af platformens redaktører, som vurderer, om det skal udgives på www.buzzfeed.com.
En undersøgelser foretaget af Crowtap og den globale research-virksomhed Ipsos har vist, at brugergenereret indhold er 20 pct. mere virkningsfuldt i forhold til at påvirke købsbeslutninger, og det bliver husket 35 pct. bedre. Vi har talt om undersøgelsen et par gange herinde på bloggen, men har du ikke set den endnu, kan du her finde en infografik, der uddyber undersøgelsens resultater om brugergenereret indhold: Millennials stoler 50 pct. mere på brugergenereret indhold end redaktionelt indhold.
Flere brands er også sprunget ud som platishers, hvilket måske vil komme som en overraskelse. Indtil for nylig var modellen ildeset, fordi det potentielt kan skade en virksomheds eller medieudgivers troværdighed at lade alle og enhver bidrage med og udgive indhold på virksomhedens platform. Men i takt med at vi er trådt ind i de sociale mediers æra, har normen ændret sig. Efterhånden er brugergenereret indhold blevet noget, som giver mange brands mundvand. Derfor ser vi flere og flere brands, der integrerer platisher-modellen i deres content marketing aktiviteter med henblik på at opbygge et fællesskab omkring deres publikum.
Et eksempel er kameraproducenten GoPro, som anvender brugernes videoer (filmen med GoPro Hero-kameraet) som den primære drivkraft i deres markedsføring - du kan læse mere om virksomheden længere nede i indlægget.
I hjertet af alle fællesskaber er der en gruppe mennesker, som har fælles værdier. Det er noget traditionelle magasiner altid har været bevidste om, og derfor har de før i tiden dykket ned i samfund for at finde specifikke nicher for dermed at kunne appellere til en særlig gruppes interesser. Og det kan være alt fra bryllupper og børn til hunde og haver – kun fantasien sætter grænser. I dag gør mange brands og virksomheder det samme, når de laver content marketing. Man finder en niche, hvor man kan være thought leader. Hvis du mangler inspiration, kan Reddit’s subreddits give et godt billede af, hvad folk er fascinerede af og brænder for lige nu.
En af fordelene ved at anvende en platisher-platform er, at modellen giver brugerne mulighed for at få tilfredsstillet deres behov for at dele deres indhold med omverdenen. Der er et stort potentiale i at få eksponering gennem brugernes egne kanaler. Hvis en bruger har skrevet noget på din hjemmeside, så vil hun eller han gerne dele det med sit eget netværk, fordi personen er stolt af det. Du kan altså udnytte brugernes behov for selviscenesættelse og derigennem nå ud til langt flere mennesker. Det gælder især også, hvis du kan anvende indhold produceret af (eller i samarbejde med) kendisser eller andre influencers, da de ofte har enormt mange følgere på de sociale medier.
Nok snak om de tekniske detaljer – her får du et overblik over fem af de platishers, der er resultatet af at eksperimentere med begreberne platform, publisher og branding.
En af de virksomheder, som har ledt vejen for platishing blandt online-forhandlere, er kosmetik-virksomheden Sephora. Et af deres initiativer er bl.a. deres egen Instagram-lignende platform The Beauty Board, hvor bidragsydere kan fremvise deres vellykkede brug af virksomhedens produkter.
Hvad kan du bruge eksemplet til? Der er opstået et behov hos mange målgrupper for at dele indhold, og det behov tilfredsstiller billeddelingssider som Pinterest, Instagram og Google+ ved bl.a. at give “sociale shoppere” et fristed for informationssøgning. Sephora har formået at hoppe på denne bølge ved at udvikle et brugervenligt program med velkendte funktioner og konventioner, der også er funktionelle på smartphones og tablet. Du kan også udnytte dette delingsbehov, og samtidig har du muligheden for at måle efterspørgslen og fremme købsbeslutninger, hvis du formår at skabe den rigtige platform.
Selvom professionelt producerede billeder og polerede rejseberetninger stadig indfanger modtagere, så tyder efterspørgslen på, at mange finder mere autentiske historier fra amatører lige så engagerende.
Pilar Guzman, chefredaktør på rejsemagasinet Condé Nast Traveler, oplever også dette skift, hvor efterspørgslen har rykket sig fra den professionelles kvalitet til amatørens identifikation med ligesindede. Stort set alle har i dag mobile enheder, som kan tage fremragende billeder. Det betyder, at mange har værktøjerne til selv at producere indhold liggende i lommen 24/7. Derfor vil Condé Nast integrere bidrag fra rejseglade amatører blandt indhold fra professionelle forfattere. Ifølge Digiday, et medie-community for folk der arbejder med digitale medier og marketing, er det nuværende mål for Condé Nast Traveler at øge staben af udefrakommende forfattere og fotografer med 25 personer i løbet af sommeren 2014. Det endelig mål er at finde omkring 1.000 bidragsydere.
Hvad kan du bruge eksemplet til? Condé Nast planlægger kun at give deres bidragsydere en lille del af den samlede profit-kage. Og netop at finde en overkommelig måde at kompensere for brugergeneret indhold er tricky business. Ligesom Forbes vil Condé Nast betale deres bidragsydere baseredet på den mængde af trafik, indholdet skaber til deres hjemmeside. Altså får bidragsyderne bonusser, når bestemte målsætninger er opfyldt. For dig er det interessant, fordi det understreger, at brugergeneret indhold ikke blot kan være effektivt, men også en omkostningsbesparendede aktivitet.
I marts 2014 etablerede Entertainment Weekly (EW), et medie udgivet af Time Inc. med fokus på film, tv og populærkultur, en ny platform, som meget passende har fået navnet The Community. Platformen er en del af deres udgivelsesnetværk og er tilegnet brugergenereret indhold.
Strategien lyder: Find brugere, der har et lidenskabeligt forhold til underholdning og giv dem mulighed for at skrive indsigtsfulde resuméer og analyser af tv-shows for andre EW-læsere. Heldigvis for EW skorter det ikke på folk, der hellere end gerne vil skrive om tv, og der er ingen mangel på håbefulde tv-skribenter, der higer efter klik.
Hvad kan du bruge eksemplet til? Det interessante er, at EW forstår den nye generations tv-vaner - tv- og filmentusiaster opsøger samtaler om deres yndlingsprogrammer og -film. Og fordi der ofte er tale om meget specifikke nicher, er de fleste ikke i stand til at mødes til en ansigt-til-ansigt-samtale, hvilket gør det oplagt for platishers som EW at tilbyde de diskussionshungrende seere et alternativ. Målet er at skabe en platform, der giver et stort fællesskab af seere og forfattere mulighed for at bidrage sideløbende med, at der bliver opretholdt et højt kvalitetsniveau. Dertil håber EW på, at sitet vokser i takt med en stigning i mængden af indhold og ekponering for bidragsydernes egne publikummer på de sociale medier.
I dag, hvor alle kan blive en udgiver (og alle virksomheder opfordres til at blive det), er brugernes opmærksomhed en dyrebar ting, og markedsføringsfolk, udgivere og sociale netværk kæmper alle om den. Alligevel har platisheren Medium formået at ændre den måde, hvorpå eksperter og indflydelsesrige bidragsydere kommunikerer. Platformen opfordrer dem ikke til at råbe højest for at blive hørt, men giver dem i stedet muligheden for at tale til et publikum, som de allerede har etableret som følgere.
Du skal inviteres for at kunne skrive på Medium, hvilket automatisk øger kvaliteten af indholdet, men alle udefrakommende kan læse platformens indhold. Helt kort er Medium et sted, hvor folk kan dele ideer, der er længere end 140 tegn (det er to af Twitters grundlæggere, som står bag Medium), og som du kan dele med andre end blot dine venner. Det lyder ikke som en unik idé, men platformen har et content management system, som gør det let at finde det helt rigtige publikum for det, du har på hjerte.
Denne model har potentialet til at blive et springbræt for indflydelsesrige bidragsydere til at komme i kontakt med et publikum, de ellers ikke ville have været i stand til at tiltrække, hvis de blot havde lagt indhold ud på deres egen personlige blog eller Facebook-side. Medium sigter altså efter at være en platform for ekseptionelt godt indhold, som på det grundlag kan være en brugermagnet. Hvis det lykkes (hvilket alt tyder på), kan platformens mange brugere tiltrække endnu flere dygtige skribenter, fordi publikummet allerede er der.
Hvad kan du bruge eksemplet til? Medium er stadig under opbygning men har allerede tiltrukket sig opmærksomhed fra betydningsfulde influencers fra de sociale netværk og A-liste investorer. På sigt ønsker Medium angiveligt at gøre dele af hjemmesiden abonnementbaseret, således at udgivere skal betale for at udgive deres arbejde og øge deres mulighed for at blive fundet af de rigtige mennesker. Det er et eksempel på, at du kan sigte efter at gøre din platisher-model så eftertragtet, at det kan åbne op for helt nye indtjeningsmuligheder.
Til sidst får du lige vores eget bud på en vellykket platisher. GoPro laver action-kameraer, der udover at være små og kan monteres på alt fra hjelme til yderdøren på en bil også kan holde til det meste. Derfor bliver det især brugt til ekstremsport. GoPro har et univers, hvor brugerne bogstaveligt talt laver film med kameraet og uploader dem til virksomhedens hjemmeside, hvorefter filmene bliver klippet sammen til superfede reklamer for GoPro.
Hvad kan du bruge eksemplet til? Via deres univers giver GoPro deres kunder en platform, hvor de kan vise omverdenen, hvor gode de er til deres sport og de fede oplevelser, de har. På den måde får brugerne mulighed for at få tilfredsstillet deres behov for at dele deres ekstreme oplevelser med andre, og samtidig får GoPro masser af (gratis) eksponering for en ideel målgruppe, da det ofte vil være andre fra brugernes omgangskreds, med interesse for ekstremsport, der vil klikke på den slags videoer.
Nyd videoerne og lad dig inspirerer af GoPro Heros kreativet og strategi her.
Der er ingen tvivl om, at platishing har været en vindende model for digitale udgivere som Medium. De tidlige initiativer fra brands har indtil videre været lovende, men om det i sidste ende vil vise bæredygtige resultater på bundlinjen og omdanne sidevisninger til købestærke fællesskaber er stadig uvist.
Foto: TwoWings, CC BY-SA 3.0.
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.