Juletiden bugner af fest og hygge. Og der findes ingen bedre måde at skabe spænding og engagement omkring den særlige højtid end med video marketing. Videoindhold fanger din målgruppes opmærksomhed, og formatet er fantastisk til at lave gode, engagerende julehistorier på sociale medier.
Men hvordan laver du gode julehistorier på sociale medier? Og hvilket indhold fanger forbrugernes interesse i ugerne op til juleaften?
Det giver vi dig svar på i dette blogindlæg.
Hjælp din målgruppe med at komme i julestemning
Danske forbrugere elsker at tage del i den søde juletid på sociale medier. I 2016 oplevede Facebook 28 pct. mere engagement i julen end nogen anden tid på året.
Video marketing tager en stor del af æren for boostet i brugerengagementet på Facebook i 2016, fordi folk i høj grad ser og deler videoer i juletiden.
Men hvilken slags videoindhold skaber mest brugerengagement i ugerne op til jul?
Dét har Facebook undersøgt i et studie af 1500 juleshoppere på tværs af 27 lande.
Studiet viser, at forbrugerne ser videoindhold, der får dem i julestemning, og videoer som omfavner familielivet i den søde juletid.
Ifølge studiet synes forbrugere, at videoer med opskrifter og produktdemonstrationer er mest nyttige, fordi der selvfølgelig skal julebages og researches på julegaveønsker og -indkøb.
16 pct. ser videoer med tips til underholdning i juleferien, mens videoguides til at samle eksempelvis legetøj eller andre julegaver også er populære hos forbrugerne.
Når du laver video-content til juletiden, handler det først og fremmest om at engagere din målgruppe.
Vi anbefaler, at du laver videoindhold i juletiden, der hjælper din målgruppe med at komme i julestemning. Måske en nissehue eller en julesweater netop gør forskellen for dit budskab i december?
Hvis dine produkter ikke passer ind i de førnævnte videoformater, kan du eksempelvis lave en videohilsen med budskabet om en glædelig jul og et lykkebringende nytår og distribuere den på dine sociale medier og dit nyhedsbrev.
Du kan også prøve med en sjov julequiz på Facebook drevet af video marketing. Der er masser af inspiration at hente på YouTube, og det er kun din fantasi, der sætter grænser.
Nå. Så er der vist kun tilbage at ønske dig en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
disse indlæg om Video marketing
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.