Det er ikke fordi, der ligefrem mangler bureauer i Danmark. Ifølge proff.dk er der 12.150 bureauer i kategorien ‘Reklamebureauer’, og selvom ikke alle arbejder med inbound marketing, er der stadig rigeligt at tage af. Alene på marketing automation platformen HubSpot, der er et essentielt værktøj for inbound marketing, er der 21 danske partnerbureauer.
Det kan være svært at vælge mellem bureauer, der alle er ‘specialister’, som ‘skaber resultater’, og kan ‘det hele’. Det skorter ikke på salgstaler i bureaubranchen, og vi kan heller ikke selv se os helt fri hos Brand Movers.
Vi lover blandt andet ‘marketing med mening’ og påstår at vores vigtigste værktøj er ‘jeres historier’. Selvom det er salgssnak, siger det alligevel noget om vores fokus i samarbejdet, og det gælder også for de andre bureauer.
Når du skal finde et inbound bureau, der passer til dig, er det derfor en god idé at lægge mærke til dét fokus og vurdere, hvordan det passer med dit eget perspektiv.
Du bør med andre ord begynde med at kigge lidt indad.
Du kan dårligt forholde dig til, hvad bureauerne er, kan og vil, før du har fundet ud af, hvad DU gerne vil. Hvad er din virksomheds udfordringer, og hvilke dele af din marketingindsats, har du brug for hjælp til?
Kort sagt: Hvad vil du gerne opnå med samarbejdet?
Bureauer kan levere alt fra strategi, SEO og marketing automation til content produktion og distribution, men hvilke kompetencer råder dit firma selv over?
Inbound kan hjælpe til at styrke din virksomheds position, generere flere leads, øge brand awareness og kvalificere dit salgsarbejde. Det er op til dig, at finde ud af, hvad din virksomhed har mest brug for, og det vil igen være med til at afgrænse dit valg af bureau.
Nu handler det jo ikke om at blive gift, selvom vi gerne ser en samarbejdspartner som en slags ‘livsledsager’, men et partnerskab skal indgås med åbne øjne, ud fra de rette forudsætninger og forventninger.
Vær opmærksom på, at der findes forskellige bureautyper og at nogle har et snævert speciale, mens andre er generalister.
Selvom bureauerne ofte gerne vil hjælpe dig med alt, er der typisk områder, hvor de er bedre end andre. Hos Brand Movers er vi eksempelvis dygtige til det meste, men allerbedst til strategiudvikling og content produktion.
Afdæk hvilke kompetencer de bureauer, du kigger på, råder over, og om de passer til de opgaver, du gerne vil have løst. Har bureauet de nødvendige tekniske kompetencer indenfor eksempelvis SEO og marketing automation? Og hvad med content produktionen, har de skribenter og video-folk, eller måske erfarne podcast-producere?
Overvej hvad bureauets geografiske placering betyder for dig. Det daglige samarbejde kan typisk klares via digitale værktøjer, e-mail og den slags, men der vil jævnligt være brug for at mødes og snakke processer og content-oplæg igennem.
Det kan selvfølgelig godt lade sig gøre, at bruge et bureau, der er placeret et andet sted i landet, større er Danmark ikke, men længere rejsetid kan lægge ekstra pres på kalenderen og økonomien.
Du finder inbound bureauer i alle landets større byer, og nogle af de mere etablerede navne som Avidly Danmark og Web2Media sidder i Aarhus, mens vi selv har til huse i Carlsbergbyen i København. Det burde således være muligt at finde et bureau i relativ nærhed af dine aktiviteter, hvis det er det, der giver mening for dig.
Det er ikke alle områder af et bureaus virke, som er lige håndgribelige eller sammenlignelige. Et valg bliver også truffet ud fra tillid og kemi. Det indtryk du får af et bureau både online og ved et møde rækker ud over fakta og data, og derfor er det vigtigt du tager dig tid til at mødes med bureauerne og til at vurdere indtrykket efterfølgende.
Der er normalt ikke plads til så meget ‘føleri’ i marketingbranchen, men når du indgår et partnerskab med et inbound bureau, er en åben dialog, et tillidsfuldt forhold og en generel følelse af at være ‘tryg’ en god begyndelse.
Endelig er det altid en god idé at læne sig op ad andres erfaringer, så indhent referencer fra dit netværk og tjek bureauernes cases. Der er meget at lære af førstehåndsbeskrivelser.
Ethvert samarbejde er afhængig af en tydelig ansvarsfordeling for at fungere. Derfor bør du overveje hvordan denne fordeling skal tage sig ud i samarbejdet med et inbound bureau og ikke mindst i relation til processen fremadrettet.
Hvad enten du skal have lavet en inbound strategi, produceret fantastisk content eller måske har købt hele pakken, er det vigtigt at aftale hvilke mål der er, hvad de indeholder, hvornår de skal være nået og til hvilken pris.
En konkret proces skaber gennemskuelighed og opbygger tillid undervejs, når begge parter opfylder deres individuelle forpligtelser.
Læg derfor mærke til, hvordan bureauet lægger op til at sammensætte projektplanen og tilhørende afrapportering.
En proces er sjældent så ligetil, som den tager sig ud på et stykke papir, men ved at have defineret en konkret proces med præcise delmål sikrer du, en fælles retning i processen, som kan hjælpe til at holde kursen, når der opstår udfordringer.
Hvad sker der, når projektet er færdigt?
Det kan virke lidt underligt at skulle forholde sig til, hvad der sker bagefter, men hvordan dit firma kan bringe projektet videre og integrere processerne i jeres hverdag, har stor betydning for, hvad I ender med at få ud af investeringen.
Hvis I ikke er i stand til at overtage projektet, når bureauet slipper tøjlerne, så kan jeres fine inbound strategi ende som en dyr bogstøtte.
Derfor er det en god idé at finde et bureau, og lave en aftale, der sikrer, at din virksomhed bliver i stand til at implementere strategien og bruge den til at skabe succes i fremtiden.
Hvis du er klar til at finde den rette partner, så book et møde med én af vores inbound-konsulenter. Vi gennemgår gerne vores processer og fortæller, hvad vi kan bidrage med til din virksomheds succes.
Vores strategier tager udgangspunkt i jeres virksomhed, jeres mål og jeres historier. Vi skaber marketing, som gør indtryk på og giver mening for jeres kunder.
disse indlæg om Marketing Automation
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.