Du har måske allerede hørt, at Facebook er gået i Googles fodspor og har lanceret en vigtig opdatering til deres pixel.
Facebook giver dig nu – ligesom Google – mulighed for at spore dine forbrugere ved hjælp af førstepartscookies.
Og hvad betyder det egentligt for dig?
Det betyder kort og godt, at din dataindsamling med Facebooks pixel ikke længere kan blokeres af Ad Blockers.
Førstepartscookies kan ikke blokeres. Og ved at bruge førstepartscookies i din Facebook pixel kan du indsamle de relevante data, som er afgørende for, at du kan bruge eksempelvis retargeting.
Med opdateringen kan du se, hvilke produkter eller løsninger din målgruppe har interageret med, uanset hvilken browser de bruger.
Opdateringen giver dig altså en bedre forståelse for din målgruppe og de handlinger, de foretager sig på Facebook og Instagram.
Vi fortæller dig, hvordan du får fingre i den nye opdatering.
I vores branche har vi hidtil været afhængige af tredjepartscookies i forbindelse med indsamling af brugerdata, som vi bruger til online annoncering på Facebook og Instagram.
Og Ad Blockers har derfor været et stort problem, fordi de blokerer muligheden for, at du kan indsamle data om alt fra brugeradfærd til konverteringer på dit website.
Vi er derfor glade for, at Facebook nu giver mulighed for at bruge førstepartscookies, som forhåbentligt vil sikre, at du vil opleve en større nøjagtighed på din retargeting og dataindsamling på Facebook og Instagram.
Du kan læse mere om Facebooks pixel her.
Det er selvfølgelig op til den enkelte bruger, om der må lagres cookies på vedkommendes computer, smartphone eller tablet.
Og som GDPR kræver, skal du altid huske at oplyse besøgende på dit website om, at du bruger pixelsporing, og du skal også give dem mulighed for opt-in eller opt-out.
Når en bruger klikker på din annonce, uanset om den er placeret på Instagram, Facebook, Messenger eller Audience Network, bliver en unik kode koblet til destinationssidens URL.
Og hvis du bruger Facebooks nye førstepartscookies, vil den unikke URL-adresse blive tilføjet til brugerens browser, som sender oplysningerne tilbage til Facebook.
Ifølge Facebook muliggør deres pixelopdatering med førstepartscookies, at dine annoncer målrettes endnu bedre, mens du kan indsamle brugerdata uden at blive begrænset af Ad Blockers.
For virksomheder der vælger at beholde den gamle pixel drevet af trejdepartscookies, vil Facebook formodentligt forsøge at opdatere pixlen for at forbedre konverteringer fra browsere, som tillader Ad Blockers.
Følg vores guide, og du er godt på vej til at bruge Facebooks nye pixelopdatering:
disse indlæg om Distribution
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.