Derfor griner Facebook hele vejen til banken – og 4 ting, du kan gøre

Jay Baer

Facebook er den største frivillige, ikke-religiøse organisation i verdenshistorien. De er altså ikke dumme.
 
Facebooks gratis, organiske rækkevidde (så langt dit content kan få lov til at rejse, uden at du skal betale for det) for virksomhedssider er faldende og vil falde yderligere, fordi Facebook er en virksomhed, der har ansvar for at maksimere afkastet til deres aktionærer.

Diagrammet herunder, som vi har lavet hos Convince & Convert, viser Facebooks aftagende organiske rækkevidde (i henhold til en bredt citeret undersøgelse fra Social@Ogilvy) sat op imod Facebooks aktiekurs i samme periode. I takt med, at den organiske rækkevidde faldt fra omkring 12% til 6% (og nu ofte er på 1%), er Facebooks aktiekurs steget fra omkring $50 til næsten $70 og tilføjer derved milliarder af dollars til markedsværdien.

Jay Baer Facebook

Facebook har opfordret virksomheder til at opbygge og nå målgrupper "gratis” på deres platform (indtil den gratis tur sluttede). Det faktum bør ikke komme som en overraskelse. Klarsynede observatører i erhvervslivet har i årevis advaret imod at bygge dit hus på lejet jord, men Facebook har alligevel været i stand til at udføre den største Gillette-fidus nogensinde (du giver skraberen væk og sælger derefter skrabehovederne).

Historien gentager sig

En af mine nylige yndlingsartikler om denne tilbagegang for engagement er "Facebook's Declining Organic Rearch a Real Nightmare for Marketers” fra CIO Magazine online. Den omfatter dette citat fra en mediestrateg: "Det er blevet et mareridt, fordi, i nogle tilfælde, kan dine dine fans og dem, der har "liket" dig, ikke engang finde dig."

4 ting, du kan gøre ved dit Facebook-problem

Du har fire muligheder på dette punkt:

1. Stop med at bruge Facebook som din primære platform på de sociale medier

Google + ser bedre og bedre ud, ikke?

2. Betal for den rækkevidde, du før kunne nyde uden omkostninger

Hvor meget er det engagement fra folk på Facebook virkelig værd for din virksomhed? En sidegevinst ved denne tilbagegang i den organiske rækkevidde er, at det kan tvinge flere af dem, der arbejder med sociale medier, til grundigt at undersøge brugen af sociale mediers indvirkning på virksomhedens resultater. Chris Penn fra Shift har gjort et godt stykke arbejde og sammensat dette handy "hvad vil Facebook koste mig?"-værktøj.

3. Bliv bedre til Facebook

Det er ikke fordi, at det nu er UMULIGT at være god på Facebook. Det er bare meget, meget sværere. Hvis du ønsker gratis rækkevidde, er du nødt til at gøre noget ekstraordinært og nyttigt for din målgruppe. Hver uge dokumenterer vi et forbløffende casestudie af sociale medier på vores blog og et andet i Sociale Pros podcast i "Holy Social!"-segmentet. Der er virkelig gode ideer at hente derinde.

4. Skift budbringer

Du kan ikke fuldt ud erstatte din virksomheds Facebook-program med ovenstående tilgang. Men mon ikke, dine medarbejdere, nuværende kunder og din virksomheds ambassadører er de bedste til at distribuere dit budskab på Facebook, når din virksomhed ikke længere når så langt ud selv? 

Hvad er din plan? Vil du forlade den synkende skude eller arbejde hårdere og være smartere? Uanset hvad: Hvorfor holder vi ikke op med at brokke os over Facebook og indser, at de har overhalet erhvervslivet indenom  og så kommer tilbage til arbejdet?

Vil du lære mere om, hvordan du kan blive bedre til at bruge Facebook som markedsføringsredskab, så kan indlægget her være interessant: Brug Facebooks annonceringsværktøjer til at lære alt om din målgruppe.

New call-to-action

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.