Brand Movers har været en tur over Atlanten for at finde de personer, der inspirerede os til at satse 100 pct. på content marketing. Så langt behøver du ikke at tage. Her er listen med de 21 profiler på Twitter, der har inspireret os mest – og som vi mener, du også bør følge på Twitter.København-Cleveland tur/retur
Før vi fandt alle eksperterne på Twitter, deltog Jesper Laursen og jeg i 2011 for første gang i verdens største konference om content marketing – Content Marketing World i Cleveland, Ohio. Vi var taget afsted for Media Movers – det var dengang, da content marketing-bureauet Brand Movers ikke eksisterede som andet end løse tanker og store visioner.
I løbet af de tre dage, konferencen varede, stod det os mere og mere klart, at det sådan set var kernen i content marketing, vi allerede arbejdede med i Media Movers. Vi producerede utallige magasiner og tillæg for andre virksomheder og nogle af Danmarks største mediehuse. Og hver dag stræbte vi efter at fortælle nærværende historier gennem portrætter og interviews og løse rigtige menneskers rigtige problemer gennem inspirerende guides og løsningsorienterede artikler.
Det var den aha-oplevelse, der lagde grundstenen for at etablere det specialiserede content marketing-bureau Brand Movers som en søster til Media Movers. Og var det ikke for keynote speakers som @JoePulizzi, @Robert_Rose og @leeodden, er det ikke sikkert, vi nogensinde var kommet videre med content marketing.
Vi tager turen til Content Marketing World igen i 2014. Gør du ikke det, men vil alligevel gerne møde de dygtigste og mest inspirerende content marketing-profiler, kan du starte med denne liste:
Godfather of content marketing og grundlægger af Content Marketing Institute, der hvert år afholder Content Marketing World.
The Sales Lion aka Marcus Sheridan er selfmade content marketing guru og historien om, hvordan han reddede sit pool-firma fra konkurs med content marketing er en af de mest fortalte i branchen. Ikke desto mindre er Marcus Sheridan en usædvanlig inspirerende person, og hans engagement er yderst smittende.
På Twitter kuraterer Content Marketing Institute de bedste artikler fra nettet og poster fra deres egen indsigtsfulde blog.
Med særligt fokus på content i sociale medier, hjælper Social Media Examiner dig på Twitter med at navigere i et social media-landskab, der synes at udvikle og ændre sig hele tiden.
Heidi Cohen fra Riverside Marketing Strategies tweeter konkrete tips til online marketing med content, email og social media som omdrejningspunkt.
Udover at være en fantastisk taler er Andrew Davis ekspert i at opdyrke nicher og skabe profitable forretninger med content marketing.
Chad Pollit er tidligere kommandør i den amerikanske hær og ekspert i at skabe trafik online. Han er medgrundlægger af websitet Relevance, der er dedikeret til at hjælpe marketingchefer i jagten på digital synlighed.
Ann Handley er Chief Content Officer hos Marketingprofs og forfatter til flere fantastiske bøger om content marketing. Blandt andet “Everybody Writes - Your Go-To Guide to Creating Ridiculously Good Content,” der er lige på trapperne.
Som chef-strateg hos Content Marketing Institute arbejder Robert Rose sammen med Joe Polizzi på at hjælpe marketers med at blive historiefortællere og få succes gennem content marketing.
Forfatter til “Youtility ” – en af de bedste bøger, der er skrevet om content marketing og president i content markeing-bureauet Convince & Convert.
Social Media Marketing-guru og ekspert i blogs. Hans Twitter-profil er af Huffington Post blevet kåret til en af de 100 vigtigste i kategorien Business.
Head of Strategy hos Newscred – en online platform, der hjælper virksomheder med at producere indhold i stor skala. Michael Brenner er ekspert i B2B-markedsføring og kuraterer flittigt artikler om content marketing og strategi.
“Those who tell the stories rule the world” er Contently’s motto. Contently er en platform, der minder om Newscred. De har også en fremragende blog om content marketing, og på Twitter pipper de om content-produktion og samarbejdet mellem virksomheder og freelance-skribenter.
Buffer laver social media marketing-software og har en af de bedste blogs på nettet om emnet. På Twitter kuraterer de primært artikler fra deres eget content-univers og med @buffer på din liste over followers, er du sikker på aldrig at gå glip af deres guldkorn.
Som content marketing-ekspert har Lee Odden særligt fokus på search og PR. Desuden er han CEO hos bureauet TopRank Online Marketing.
Medgrundlægger af bureauet Velocity, der har specialiseret sig i content marketing for B2B-virksomheder og i særdeleshed software-industrien. Doug tweeter primært om tech, copy-writing og social media.
Relativt nybagt Chief Marketing Officer for Airbnb.com og tidligere Vice President of global advertising strategy and creative excellence” hos Coca-Cola. Han er manden bag læskedrikkens efterhånden legendariske Content 2020-strategi og kreativ markedsføring og livet i al almindelighed.
Gary Vaynerchuk havde i mange år vinforretningen Wine Library. Siden fik han stor succes på Youtube, hvor han markedsførte biksen med en video-blog. I dag skriver han bøger om online markedsføring og hjælper Fortune-500-virksomheder med at få succes på sociale medier. På Twitter kan du følge hans nye Youtube-show #askgaryvee, hvor han besvarer spørgsmål fra seere om online markedsføring.
Som grundlægger af Moz (en online værktøjskasse for folk der arbejder med søgemaskineoptimering) er Rand Fishkin på den erklærede mission at gøre SEO og content marketing mere tilgængeligt, åbent og sjovt. På Twitter taler han om SEO, marketing og startups.
Ardath Albee er forfatter til bogen eMarketing Strategies for the Complex Sale, der står på vores egen content marketing-bogreol. Desuden er hun marketing-konsulent og hjælper B2B-virksomheder med at skabe leads og konvertere dem til kunder. PÅ Twitter kuraterer hun artikler om B2B content marketing.
Grundlægger af en af verdens største blogs om copywriting Copyblogger. Tweeter især om copywriting.
disse indlæg om Content marketing
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.