Santander Consumer Bank og content marketing-bureauet Brand Movers har for anden gang i træk vundet guld ved det, der betragtes, som det uofficielle VM i content marketing: Content Marketing Awards (CMA) i Cleveland, USA.
I år er prisen taget hjem i kategorien “Content Marketing ROI/Measurement Program”.
»Vi sindssygt stolte af prisen,« siger CEO i Brand Movers Jesper Laursen.
»Det giver jo mange marketers hovedbrud at måle ROI på content-indsatsen. Med denne case viser vi, at content marketing kan måles, og at disciplinen faktisk kan levere ROI på højde med for eksempel SEM.«
Kernen i vindercasen er et content marketing-univers fyldt med artikler og oplysninger om rentesatser, lån og lignende forbrugerinfo om privatøkonomi. Men indsatsen er større endnu.
Sidste år blev samarbejdet mellem Brand Movers og Santander Consumer Bank nemlig hædret ved CMA for at kombinere TV-reklamer og content marketing. Indsatsen skulle rykke forbrugernes opfattelse af Santander Consumer Bank, som udelukkende en forbrugslånsbank.
Ifølge Jesper Laursen øgede content marketing-indsatsen trafikken til bankens hjemmeside, hvilket lagde grundlaget for at ændre strategisk fokus i 2020.
»Vi gik fra kun at fokusere på branding og indhold til Magasinet (Santander Consumer Banks content marketing-univers, red.) til også at fokusere på leadgenerering og salg. Vi satte nye KPI’er op, der vel at mærke ikke var baseret på fluffy forudsigelser, men byggede videre på erfaringen fra det første halvandet år,« siger Jesper Laursen.
Hos Santander Consumer Bank er Niels Linnetved, B2C Commercial Director, også stolt af prisen.
»Den er et bevis på, at vi så rigtigt, da vi tilbage i 2018 besluttede at satse tungt på content marketing. Der bliver virkelig skabt stærke resultater, og det sker uden at kannibalisere på vores andre aktiviteter,« siger Niels Linnetved og fortsætter:
»Vi har nu bevist, at content også kan konkurrere med vores andre aktiviteter, når det kommer til hårde salgs-KPI’er. Vi kan stadig blive bedre, men vi er kommet langt, og det er afgørende for en virksomhed som vores, at vi kan måle resultaterne af vores investeringer.«
disse indlæg om Content marketing
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.