Alt for mange content marketers ikke er gode nok til at måle effekten af content marketing – inklusive os selv, da vi i sin tid startede med at blogge hos Brand Movers.
Og det er faktisk netop den manglende evne til at måle effektiviteten af ens content marketing-indsats, der er den allerstørste udfordring for danske virksomheder.
Og det er ikke så mærkeligt. For man kan hurtigt føle sig fortabt i de rå mængder data, værktøjer som for eksempel Google Analytics præsenterer i endeløse tabeller og bølgende grafer.
Til gengæld er de mulige konsekvenser store, hvis du ikke knækker koden til, hvordan du måler effekten af din content marketing.
Hvis du skal finde ud af, hvordan dit content bidrager til bundlinjen, kræver det derfor, at du har et godt kendskab webanalyse.
Der findes mange værktøjer, som kan analysere trafikken på din hjemmeside. Google Analytics er et af de mest udbredte. Og så er det gratis. Vi har samlet en guide med tre konkrete tips til, hvordan du bruger Google Analytics til at få succes med content marketing.
Din content marketing-strategi (for sådan en har du jo selvfølgelig), bør altid indeholde nogle konkrete og målbare KPI’ere – for eksempel antallet af besøgende, der udfylder jeres kontaktformular, tilmelder sig nyhedsbrevet eller besøger en produktside. Google Analytics kan sættes op til at registrere, når en besøgende gennemfører målet (eller konverterer, som det hedder i marketingsprog).
Sådan gør du: Lad os sige, at I har en målsætning om at få så mange tilmeldinger til jeres nyhedsbrev som muligt. Når man tilmelder sig, kommer man til sidst til en side på jeres website, hvor I takker og bekræfter tilmeldingen. Dette kaldes en thank you page. Hver gang en besøgende når til den side, er der tale om en konvertering. Og det vil vi gerne lære Google Analytics.
Sådan opsættes mål i Google Analytics.
Google Analytics ved nu, at der er gennemført et mål, hver gang en besøgende kommer til jeres thank you page. Og så bliver det hele pludselig meget sjovere, når du kan følge med.
Resten af denne guide tager udgangspunkt i, at du har opsat mindst ét mål som beskrevet ovenfor.
Når Google Analytics nu ved, at du gerne vil have folk til at tilmelde sig dit nyhedsbrev, kan værktøjet fortælle dig, hvilke sider (for eksempel blogindlæg), der er med til at skabe flest tilmeldinger – også selvom konverteringen ikke foregår på selve blogindlægget men på for eksempel den landing page, hvor din tilmeldingsformular skal udfyldes.
Når en besøgende konverterer, ved Google Analytics nemlig, hvilke sider brugeren har besøgt, før formularen blev udfyldt. Derfor får disse sider tilskrevet en del af den værdi, du angav, konverteringen var værd, mens alle de sider, der ikke blev besøgt, ikke får tilskrevet nogen værdi. Jo oftere en side bliver vist under et besøg, der ender med en konvertering, jo højere sideværdi har den. Smart, ikke?
Sådan gør du:
Der går snart ikke en uge, før en ny distributionskanal til dit content ser dagens lys og bliver udråbt til at være det næste Facebook. Men som vi ved, er det sjældent tilfældet. Derfor skal du koncentrere dig om de kanaler, der rent faktisk skaber værdi.
Sådan gør du:
Hvordan måler du din content marketing-succes? Vi vil elske at høre om dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.
Denne artikel blev oprindeligt bragt i Content Marketing Magazine #7. Du kan finde den og alle andre udgaver af magasinet her.
Dette er Clever Content Hack nr. 5. Clever Content Hacks er en serie af blogindlæg fra Brand Movers, der hjælper dig med at skabe de bedst mulige marketing-resultater.
disse indlæg om Content marketing
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.