Det kan være en stor udfordring at finde det helt perfekte billede til det content, du producerer. Billedet skal passe ind i konteksten, have den rigtige størrelse, højde og bredde, passe ind i farverne og når ja — du vil selvfølgelig ikke komme til at bruge et billede, du juridisk ikke MÅ bruge.
Men skal du så bare helt droppe at bruge billeder i din indholdsproduktion? Her er vores svar entydigt nej. Ifølge Buffer bliver indhold med en relevant visuel illustration set af 94 procent flere end indhold uden.
Hvordan sikrer du så, at du ikke ender med at bruge timer på at lede efter et perfekt billede, som du alligevel ikke må bruge?
Her i vores guide har vi samlet 8 forskellige websitets, som du kan bruge i din søgen efter det helt perfekte OG gratis billede.
Her finder du virkelig smukke billeder i høj opløsning. Temaet er landskabsbilleder, bygninger, bjerge, broer og vej. Stilen er generelt holdt i et let, drømmende og for nogle af billederne et nærmest poetisk udtryk. Billederne egner sig godt til at skrive enkle budskaber i.
Her kan du lede rundt blandt over 1 million billeder. Igen mest i genren naturscener med bjerge, hav og himmel. Men også bygninger og drømmeagtige silhuetbilleder med mennesker og dyr. Det gode er her, at billederne er samlet både under kategorier og kilde, hvilket gør det lettere at søge efter noget specifikt. Her finder du ikke produktbilleder.
Den her er god til de lidt anderledes, skæve billeder. Når jeg går herind, finder jeg nogen gange lige præcis det skøre billede, der passer helt perfekt, uden at jeg selv vidste, at det var det, jeg ledte efter. Det generelle problem ved stock fotos er, at det kan være svært at finde “menneske-billeder”, der IKKE virkelig ligner (well, det de er) stock fotos. Her finder du damen med de absurd store øjne og bamsen, der har været på lokum og meget mere.
Med over 350 millioner billeder i deres database er du næsten sikret at finde lige præcis det billede, du søger efter. Her finder du billeder inden for en lang række kategorier. Hvis du er på udkig efter billeder i en bestemt farvenuance, kan du sortere ud fra det, så du er sikker på, billedet rammer lige ned i den stemning, du gerne vil skabe.
Her er du helt sikker på at finde et stort udvalg af smukke billeder, der ikke ligner de helt klassiske, stivnede stock photos, der kan få ethvert spændende indhold til at se uoriginalt og kedeligt ud. Billederne har dybde og fortæller hver især en historie, der drager modtageren til dit indhold. Websitet her adskiller sig fra de resterende sider ved, at der også er et stort udvalg af videoer, du frit kan bruge.
Her finder du et website, der har samlet alle de bedste (vurderer de i hvert fald selv) online platforme til at søge efter billeder, du frit kan bruge privat eller til markedsføring. Det er dog ikke alle platforme, hvor du kan downloade billederne gratis. Undersøg derfor de enkelte sider, inden du kaster dig ud i din søgen efter det perfekte billede.
Denne side har masser af stock photos og videoer, som du kan bruge helt gratis. De bedste er dog såkaldte premium-billeder og er "Powered by Adobe". Denne sides store tryllenummer er dog redigeringsværktøjet DesignWizard. Når du downloader et billede fra Pikwizard, får du muligheden for at redigere det i DesignWizard. Det er gratis. Mulighederne er dog en smule begrænsede, men det gør det nemt og hurtigt at lave thumbnails til videoer eller kreativer til opslag på sociale medier.
Her finder du nogle gange alt og andre gange (ofte) intet. Men det er gratis. Og det er ikke kun amatørfotografernes paradis, men også et forum med et stort udvalg af billeder.
Krediter andres arbejde, hvor du kan.
Det betyder, at når først du har købt det / downloadet det i henhold til gældende krav (akkreditering, betaling), så må du frit bruge billedet til det meste. Bemærk at Royalty Free IKKE betyder gratis billeder.
Creative Common er en organisation, som administerer licencer. Der findes forskellige licencer under Creative Common. Creative Common 0 betyder eksmeplevis, at du må gøre lige, hvad du vil med billederne. Tjek den enkelte sides licens på siden.
Kommentarer (5)