Overskriften og underoverskriften fortæller os, hvad du har at tilbyde, og formularens overskrift afslutter dealen. Her kan du forklare, hvorfor dit tilbud er så godt, at man bare må udfylde formularen.
Husk:
Ville det ikke være dejligt, hvis du vidste alt om, hvad der rører sig inden for content marketing i Danmark lige nu? Tænk, hvis alle de svar, der kunne geare dig til den perfekte content marketing-proces var samlet et sted.
Det er de nu. I år har vi nemlig suppleret Content Marketing i Danmark-rapporten med lidt ekstra krydderi.
Du kan som altid downloade hele rapporten. I den får du bl.a. masser af content marketing-statistik, indsigt i hvad der virker, når det drejer sig om content marketing strategier, forskellene på B2C og B2B content marketing i 2020 og meget mere.
Som bonus får du her på siden direkte adgang til en række af rapportens vigtigste pointer, statistikker og grafer. Vi har udvalgt en bunke af rapportens gode råd til content marketing i 2020 og en hel masse data, og så har vi suppleret det med en række links til uddybende artikler om tidens trends og tendenser.
Og hvad er så vores mål med det hele?
Det er ganske simpelt. Vi vil sikre, at læseren, altså dig, får alle de vigtige learnings og insights fra vores content marketing-undersøgelse 2020 med, så du bliver i stand til at prioritere din indsats og nå dine content marketing-mål.
I denne video kan de se, hvordan et stykke multimedie-content skabte succes og effekt for Netflix-serien “Narcos”. Lær, hvordan du kan gøre brug af den samme tilgang.
Virker content marketing? Har content marketing i det hele taget effekt på bundlinjen?
Til de spørgsmål kan vi uden tøven svare: JA!
Content marketing er en effektiv størrelse. Det bliver tykt og uigenkaldeligt understreget af 54 pct. af respondenterne, som lige netop svarer, at deres content marketing-indsats er effektiv eller meget effektiv i forhold til at nå virksomhedens overordnede mål.
Hvor effektiv vil du vurdere, at jeres content marketing-indsats er ift. at nå jeres overordnede mål?
Hvordan er jeres overordnede succes med content marketing nu sammenlignet med for et år siden?
Samtidig svarer 55 pct. af respondenterne, at de er mere eller meget mere succesfulde, end de var sidste år.
Det er vist, hvad vi kan betegne som en stejl læringskurve. Den viser, at så længe vi dygtiggør os, kan vi skabe bedre resultater. Det er da motiverende, er det ikke?
Spoler vi båndet en god årrække tilbage – til cirka dengang vi begyndte at lave denne rapport – så vi, at der var en enorm iver efter at producere store mængder indhold. Det billede er forandret i dag.
I øjeblikket går en af de store diskussioner nemlig på, hvorvidt man skal producere mindre men bedre indhold.
Den diskussion ses ganske tydeligt, når vi kigger på dette års vigtigste faktorer for, hvad der kan forhindre succes med content marketing.
Den største forhindring for succes er manglende tid, den næststørste er udfordringer med at producere indhold og den sidste er effektmåling – tre ting, som umiskendeligt hænger sammen og som alle tre er afgørende for hvilket og hvor meget indhold, der skal produceres.
Forhindringer for succes med content marketing
Vil du vide, hvad der har størst effekt i forhold til at opnå succes med din content marketing-indsats, så download den fulde rapport.
Her finder du svaret på dét, og bl.a. også svar på hvilke tre målepunkter årets respondenter oplever som de vigtigste, når de skal vurdere om deres indsats med content marketing virker, og hvilken effekt indsatsen har i virksomheden.
Færre medarbejdere, mindre budgetter og dårligere muligheder for at gøre mere af det, som er rigtigt. Det er, hvad danske marketingchefer risikerer at stå overfor i de kommende måneder.
I kølvandet på Covid-19-pandemien kommer alle afdelinger i en virksomhed til at slås fra hus til hus for hver eneste krone i budgettet.
Sejrherren bliver hende eller ham, der er bedst til at bevise effekten af deres arbejde. Og hvis vi kigger på vores rapport, Content Marketing i Danmark 2020, kan marketingafdelingerne godt løbe ind i svære udfordringer på det her punkt.
Kun 25% af de 436 virksomheder mener, at de er gode til at måle content marketing ROI. Hele 37% siger, at de er deciderede dårlige, mens 7% slet ikke måler på ROI.
Vi ved godt, at det er svært at måle ROI. Men ikke at vide, hvor meget jeres content marketing bidrager med, er den korteste vej til at få rundbarberet sit budget på.
Derfor har vi samlet seks tips til, hvordan du ruster dig bedst til årets store budget-battle.
Læs med her: Klar til budgetkamp: Mål ROI på content marketing
Færre medarbejdere, mindre budgetter og dårligere muligheder for at gøre mere af det, som er rigtigt. Denne video viser dig, hvordan du bliver klar til kampen om budgettet.
Tuner vi ind på content marketing-budgetter i Danmark, ser vi, at tendensen er den samme som altid; de overordnede budgetter er stramme og ganske ofte skal der kæmpes for at få tildelt en del af budgettet i første omgang.
Og når man så har budgettet, kræver det ofte også en indsats at holde fast i det, når der skal genforhandles.
I den forbindelse kan vi kun understrege vigtigheden af at måle på og fremhæve succeser.
Tydelige succeshistorier, som er kendt på tværs af organisationen, gør kampen om budgettet langt lettere og kan endda – hvis fortællingen er ekstra god – helt eliminere nødvendigheden af boksehandsker.
Hvor stor en andel af det samlede marketingbudget (ekskl. løn til personale) bruger I på content marketing?
Hvor stor en andel af din organisations marketingbudget skal bruges på content marketing i 2020 sammenlignet med 2019?
Heldigvis ser det ud til, at content marketing holder fast i sin andel af budgetterne. Igen i år står mere end en tredjedel af organisationerne i undersøgelsen (34 pct.) nemlig parate til at skyde
flere penge i deres content marketing, end de gjorde sidste år.
Hvad forventer du, at din organisation skal bruge en større andel af jeres budget på i 2020?
Vinderne af dansk Melodi Grand Prix 1982 havde ifølge content marketers i 2020 fat i den lange ende; video kører nat og dag, og et tryk på knappen giver gang i kassen. Og derfor forventer 58 pct. af alle organisationer da også at bruge en større andel af deres budget på netop indhold til “kassen” i 2020 sammenlignet med 2019.
Det er, ærlig talt, ikke overraskende. De seneste tre-fire år har alle større brancheundersøgelser peget i retning af video som den nye kæledægge i content marketing, og det ændrer sig tydeligvis ikke i 2020. Samtidig har video også klart højest engagement på sociale medier, som er det sted, næstflest organisationer forventer at øge budgettet i år, så de to topprioriteringer på listen går ganske godt i spænd.
Listens nummer tre og fire hænger også rigtigt godt sammen. Man kan i dag ikke sige blogindlæg uden at sige SEO. I takt med at der bliver produceret mere indhold, bliver konkurrencen større, og dermed bliver vigtigheden af velproduceret content, som selv kan kæmpe sig frem i verden – og opad på søgemaskinernes ranglister – også endnu større.
På plads nummer fem, seks og syv finder vi marketing automation, måling eller analyse og betalt distribution, som, selvom det kan lyde som en gentagelse af en melodi, vi lige har sunget, hænger utvetydigt sammen med de foregående punkter.
Det handler nemlig igen om at give content de bedste betingelser for at nå ud til de rette personer.
Som navnet indikerer, automatiserer marketing automation udsendelsen af content og sikrer, at det kommer effektivt ud på flere kanaler. Måling og analyse lærer os, hvilket content der fungerer bedst, og betalt distribution giver os længere rækkevidde på kanaler, som efterhånden er ret karrig med den gratis eksponering.
Faktisk anslås organisk rækkevidde at være helt nede omkring en pct., og organisk engagement er faldet med 63 pct. over de seneste par år. Organisationer bliver altså nødt til at øge mængden af distributionskroner for at få deres budskaber ud over rampen.
Det er uomtvisteligt nødvendigt at bruge penge på distribution. Konkurrencen er stor, og den organiske rækkevidde er lille.
Vil du vide mere om, hvordan distributionskronerne bliver fordelt, hvilke kanaler der virker bedst for hvem, hvilken tilgang der er mest effektiv og meget mere om distribution, så download den fulde rapport, hvor vi har dedikeret et helt kapitel til netop distribution.
Hvis du har en strategi, men ikke har skrevet den ned, så har du ikke en strategi. Med denne video forstå du, hvorfor strategi er uundværlig for din content marketing.
Hele 83 pct. af de organisationer, som vurderer, at de har en effektiv eller meget effektiv content marketing-indsats, har også en content marketing-strategi.
Det giver fuldkommen mening – det kan jo ikke diskuteres, at det er svært at finde skatten, hvis der ikke findes et skattekort med et stort fedt kryds at gå efter.
Hvor tæt følger I strategien i 2020?
Har din organisation en content marketing-strategi?
Alt for mange virksomheder kæmper med at få styr på deres content marketing-strategi.
Det kan vi uden tøven konkludere igen i år. 71 pct. af respondenterne har enten slet ikke en strategi (25 pct.), eller også har de én, men den er ikke skrevet ned (46 pct.).
Heldigvis har 25 pct. en nedskrevet strategi. Det betyder, at 71 pct. faktisk har en strategi – det er vi selvfølgelig glade, men vi må understrege for de 46 pct., for hvem det gælder, at den ikke er skrevet ned, at det er en risikofaktor – virksomheder uden retningslinjer, som alle involverede (også dem, som ikke har strategien i hovedet) kan gå til og rette ind efter, er i overhængende fare for at spilde deres penge.
Det er helt unødvendigt, når nu vi ved, hvordan content marketing kan skabe resultater på bundlinjen.
Vores budskab er helt klart: Få jer en strategi. Det betaler sig.
Vi kender alle sammen fordommene om, at strategier ender i skrivebordsskuffen. Det gælder heldigvis ikke for langt størstedelen af danske content marketers. Kun en pct. følger slet ikke deres strategi.
Det er et flot tal, men det er faktisk 100 pct. flere end i 2019. Der var der nemlig ingen, der var hoppet i skuffe-fælden. Lad os vende den udvikling, inden klokken slår 2021.
Idéen om strategien som den styrende hånd er ikke breaking news i marketingverdenen. Men en manglende strategi skaber en farlig, blind vinkel.
Den gode strategi kan blandt andet give os en klar proces for optimering og analyse af content, hvilket virkelig betaler sig. Og skulle vi have glemt det, så bliver vi mindet om det, når vi ser på data i årets rapport.
Hos Brand Movers arbejder vi med en meget stringent SEO-proces, der sikrer, at alt det indhold, vi producerer, får maksimal eksponering i søgeresultaterne. Det vil vi gerne dele med dig.
Følg linket herunder og læs, hvordan vi har skabt en systematisk proces for optimering og analyse af content, som blandt andet har givet et content-univers over 30.000 organiske besøg hver måned.
Bliv klog på optimering- og analyseproces her: Sådan arbejder du SEO ind i dit content marketing projekt
Der er mange andre hovedpiner derude end manglende strategier. Måling af ROI er en af dem, vi har været omkring her på siden. Men data i årets undersøgelse viser også, at skoen bl.a. trykker, når det kommer til inddragelse af medarbejdere uden for marketingafdelingerne, buy-in fra ledelsen og implementering og udnyttelse af software.
Du kan læse meget mere om de største udfordringer i forbindelse content marketing-aktiviteter i den fulde rapport.
Content marketing i organisationer
Produktion
Distribution
International content marketing
Vi står klar, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan Brand Movers kan hjælpe jer i gang med content marketing.