Tænk, hvis du lynhurtigt kunne skrive lækre tekster, der fik alle dine læsere til at gøre netop det, du gerne ville have dem til - hver gang du udgiver noget.
Ville det ikke være rart?
Hvis du allerede har det sådan, ønskes du stort tillykke med det (ring lige, når du kan, min chef vil gerne tale med dig), men sandsynligvis er du ligesom de fleste andre dødelige:
En af dem, som har daglige kampe med at få teksten helt rigtig, og som laver adskillige traveture til kaffemaskine og tilbage igen i en desperat søgen efter inspiration (eller en snakkesalig kollega) og kreativitet.
Sådan nogle dødelige som os har brug for nogle praktiske tips og tricks til at sikre den gode tekst, når den guddommelige inspiration udebliver.
Det kræver nemlig talent, kreativitet, stil, erfaring og ikke mindst særlig viden at skrive spændende og fængende tekster, der altid står tilbage som et gigantisk og vibrerende call to action, der lokker læseren til at gøre noget bestemt.
For at du kan lære dette, har vi samlet 14 af de bedste tips og tricks til, hvordan du med det samme kan sikre, at din tekst kommer til at sidde lige i skabet. Hver gang.
Derfor skal du nu forberede dig på at blive en dygtigere skribent med disse 14 skrivetips, der kan benyttes som værktøjer til din næste tekst.
Lad os kaste os ud i det!
Før du begynder at skrive, skal du selvfølgelig vide, HVEM det er, du skriver til. Efterfølgende skal du finde ud af, HVORDAN denne person tænker. Når det er gjort, skal du finde ud af, HVAD det er, som personen rent faktisk mangler fra dig.
Med andre ord skal du altså have styr på din målgruppe, før du kan begynde at skrive din tekst, og på den måde dele dit budskab. Du får styr på din målgruppe gennem såkaldt målgruppesegmentering.
Hvis du ikke kender til målgruppesegmentering som begreb, har marketing automation-platformen HubSpot en forklaring:
“Målgruppesegmentering er en metode, hvor forbrugere bliver opdelt i segmenter baseret på deres interesser og demografiske placeringer. Ideen er, at markedsførere skal bruge målgruppesegmenteringen til at formulere kampagner, der justeres direkte mod den ønskede forbrugers livsstil.”
Hvis du ikke har tjek på din målgruppesegmentering, vil dit indhold altså ikke blive læst, fordi målgruppen ikke kan relatere til det. Derfor bliver det umuligt for dig at sprede dit budskab.
Hav derfor tjek på din målgruppe, før du skriver din tekst. Ellers er alverdens skriveråd ligegyldige.
Få dine læsere til at sige “ja”. På den måde får du dem til at følge med i din tekst. De skal sidde og nikke til det problem, din tekst har som omdrejningspunkt.
De skal sidde og tænke: “Ja, det kender jeg også” eller “Ja, det vil jeg også gerne”.
Sidder de med denne gode følelse, vil de med sikkerhed læse videre og på den måde blive introduceret til dit budskab.
Vi taler her om det såkaldte konsistens-princip. Groft sagt betyder det, at der skal være sammenhæng mellem det, vi gør, og det, vi siger. Vi mennesker fungerer nemlig bedst, når vi er konsistente i vores handlinger.
For at vi kan føle os konsistente, skal vi forpligte os til noget, hvilket er det, du forsøger at få din læser til at gøre med din tekst.
Og en forpligtelse kan blot være en mindre handling, som for eksempel at nikke genkendende eller sige “ja” til et problem, man som læser kan identificere sig med.
Får du din læser til at sige “ja” længe nok, efterlader du ham eller hende med en følelse af, at det netop er dig, der kan løse problemet, som de læser om i teksten.
At tale til sin målgruppe i øjenhøjde er et klassisk kommunikationsværktøj, som journalister, kommunikatører og andre skribenter benytter sig af til hverdag.
Og regel nummer tre er nemlig, at du aldrig må tale ned til din læser. Forestil dig i stedet, at det er din kæreste, som du er ved at forklare noget, når du skriver din tekst.
Er du ikke konkret nok fra begyndelsen, vil han eller hun stå af, hvis du slår over i bedrevidende snak.
Med andre ord må måden, du taler til din læser på, ikke være for elitær eller for indspist. Din læser skal altså ikke være i tvivl om, hvilket budskab du forsøger at kommunikere.
Husk, at det ikke bliver en dårligere tekst af, at du skriver i et sprog, som de fleste mennesker forstår.
Samtidig er det en god øvelse i at undgå et stift skrivesprog.
Vær ikke bange for “whitespace” i dine tekster. Det er ikke en universitetsopgave, du skriver. Efter hver anden til tredje sætning er det en god idé at ramme enter-tasten. Det gør teksten mindre tung at se på og lettere at dykke ned i.
Kig selv dette indlæg igennem, og læg mærke til, at enter-tasten har fået et slag efter hver anden eller tredje sætning.
Du kender det selv. Du begynder at læse en tekst, og før du ved af det, har du læst størstedelen af teksten, uden rent faktisk at have læst den.
Det skyldes, at din opmærksomhed har taget en drejning væk fra tekstens indhold, hvilket er helt normalt.
Dine læsere vil gøre det samme, når de læser din tekst. Det er nemlig en kunst at holde på folks opmærksomhed hele vejen igennem.
Heldigvis betyder det ikke, at din tekst absolut skal være super kort for at blive læst fra start til slut. I stedet betyder det, at du så vidt muligt skal sørge for, at din tekst fanger og holder på dine læseres opmærksomhed, hvilket er muligt med de rigtige virkemidler.
Du kan lægge ud med at bruge fed, kursiv eller understregning og andre tekstlige virkemidler til at fremhæve det vigtige i teksten.
På den måde fremhæver du over for læserne, hvad de kan få ud af teksten. Og det skærper læsernes opmærksomhed, fordi der sker noget andet.
Samtidig giver det ligesom billedtekster og faktabokse i artikler en anden indgang, som læserne let kan hoppe ind i.
Derudover kan du benytte dig af praktiske kommunikationsmodeller som HEY-YOU-SEE-SO-modellen og AIDA-modellen til at bygge din tekst op.
Vil du gerne organisere og fremhæve noget særlig vigtigt i din tekst, er det en god idé at benytte sig af punkter og tal.
De vil tiltrække læserens opmærksomhed – ligesom en overskrift og underoverskrifter. Det giver samtidig en god indgang og mulighed for, at den skannende læser alligevel giver sig i kast med resten af teksten.
Fordele ved at bruge bullets er, at:
Her får du fire tommelfingerregler for brugen af punktopstilling:
Og hov! Lagde du mærke til, hvordan vi gik over til at bruge tal? De fungerer nemlig også ret godt til at fremhæve noget tekst. Her skal du modsat bullets bruge hele og afsluttede sætninger.
Brugen af punkter og bullets er en hel videnskab for sig selv, som du kan blive meget klogere på her.
Begynder du din tekst med at tale til det, som læseren går og tumler med, sikrer du dig et godt tag i ham eller hende fra begyndelsen.
Du kan eksempelvis lægge ud med sætningsstartere som disse:
Når du indleder din tekst således, kan du nu begynde at skrive dig ind i problemet.
Det betyder, at du skal begynde at tale til noget, som din læser gerne vil opnå. Målet kan også være at få læseren til at forestille sig sin drøm i din tekst.
Det kunne være løsningen på et problem, at blive bedre til noget, eller at opnå noget bestemt. Beskriv derefter hvordan læseren kan opnå det.
For eksempel:
“Forestil dig en slankekur, hvor du må spise alt det, du vil.”
Vil du ikke læse videre her?
Når du bruger ord som “forestil dig”, begynder du faktisk på en historie. Og er der noget, mennesker elsker, så er det historier.
Du bygger op til en forventet spænding, som indikerer, at din læser vil nyde det, der kommer.
Om det blot er nydelsen ved at læse eller nydelsen ved at opnå den søgte løsning.
Igen er det vigtigt, at du har tjek på din målgruppe. Ellers rammer dit budskab ved siden af, og du ender med en irriteret læser, som nu har spildt sin tid.
Din tekst bliver mere appetitlig for læseren at fordøje, hvis du skriver aktivt.
Det gør du ved at bruge aktivformen af verber, når du skriver. Derudover skal du også bruge aktive udsagnsord, som er ord, der viser en bevægelse eller udtrykker en handling.
“Aha”, tænker du, imens du sikkert efterlyser et eksempel på forskellen mellem en aktiv og en passiv sætning. Det kommer selvfølgelig her:
Aktiv: Manden kører traktoren hen til roebunken.
Passiv: Traktoren blev kørt hen til roebunken af manden.
Kan du se forskellen?
I den aktive sætning er manden i færd med at køre traktoren til roebunken. I den passive sætning har manden allerede kørt traktoren derhen.
Det er vigtigt at huske dette. Altså det med de aktive sætninger. Så kan du bevæge dig til det næste niveau, når du har styr på dette.
En anden huskeregel for et aktivt sprog er at skrive i nutid og ikke i datid. Så går det ikke helt galt.
Når du sidder foran tasterne og skriver din tekst, skal du tale direkte til din læser. Brug ord som “du” og “dig”. Det gør nemlig teksten personlig at læse. Din læser skal samtidig være klar over, hvem afsenderen er.
Et eksempel kan være denne overskrift fra forsiden på et boligmagasin:
“Har du også et parcelhus? Se, hvordan du gør det til en moderne drøm.”
Jeg får dig altså først til at nikke ja til, at du har sådan et hus, når jeg taler direkte til dig.
Herefter taler jeg til din personlige drøm for dit hus.
Ellers kunne det have set således ud:
“Stor guide til hvordan et parcelhus skal gøres til en moderne drøm.”
Dette eksempel kan godt gå an som en fængende overskrift. Dog taler det ikke længere direkte til dig. Her fanger jeg formentlig kun dem, som går med aktuelle planer for modernisering af deres parcelhus.
Et sidste eksempel kunne være den guide, som du læser netop nu. Hele vejen gennem teksten har jeg talt direkte til dig, og jeg har valgt at gøre teksten personlig ved at bruge personlige stedord som “du” og “dig”.
Forklar dit budskab med så korrekte ord som muligt. På den måde får du det kommunikeret ordentligt ud, og du undgår at dænge en masse tillægsord i forsøget på at få den rette betydning frem.
Mange tillægsord gør nemlig dine sætninger overlæssede og svære at læse. I stedet for at styrke din tekst, svækker de den, hvilket jo ikke er formålet.
Tillægsord er for det meste også tomme, og læseren kan derfor stå tilbage med endnu flere spørgsmål, end hvad vedkommende havde i starten.
Lad os tage et eksempel fra en fiktiv organisations præsentation af sig selv:
“Vi laver kreative og kompetente løsninger til specifikke arbejdsopgaver.”
Kreativ, kompetent og specifik er alle tillægsord, som ikke har meget værdi med i bagagen.
Ordene efterlader os med en masse spørgsmål. Hvad er en kreativ og kompetent løsning? Er der en begrænsning på, hvor specifik en arbejdsopgave er?
Ordene fortæller os intet og hjælper os ikke videre.
Derfor er der ikke rigtig nogen grund til at have dem med, hvis ikke de bliver forklaret. Brug i stedet ord, der giver bedre mening for teksten og dermed læseren.
Omskriv derfor teksten, så der kommer fokus på fordelen i dit budskab. Det skaber samtidigt værdi:
“Du får en [service] der passer til din virksomhed.”
Selvom jeg ikke burde, nævner jeg det alligevel:
Du skal altid sørge for, at din tekst står færdig uden grammatiske fejl.
Dine tekster skal stå knivskarpt. Ellers bliver det forvirrende at læse, hvilket giver en kedelig læseoplevelse. Ikke nok med det: Du kommer også til at fremstå utroværdig, hvis ikke du har tjek på grammatikken.
Læs derfor altid dine tekster nøje igennem for tastefejl, stavefejl, korrekt kommatering og tegnsætning, før du publicerer dem.
Et anden grammatisk udfordring kan være sætninger, som strækker sig over flere linjer.
De skal helt sikkert have et punktum eller to undervejs.
Indskudte sætninger kan også være en grammatisk byrde og gøre det generelt sværere at læse en tekst. Omformuler, så dine sætninger kører ligeud ad landevejen.
Undgå derfor sætninger som:
Drengen, der elsker musik, kan godt lide at høre radio.
Og skriv i stedet:
Drengen kan godt lide at høre radio, fordi han elsker musik.
Skriv konkrete sætninger, og vær nærig med din tegnsætning. Vær gavmild med punktummer, men brug kun udråbstegn, hvis det er absolut nødvendigt.
Når du er færdig med din tekst, og du læser den igennem for grammatiske fejl, er det en god idé også at have øje på klicheer. Det samme gælder slidte fraser og kække vendinger.
Før i tiden var det populært at bruge klicheer og fraser i tekster. De blev betragtet som et kreativt indspark og et frisk pust til en ellers kedelig tekst. Det har dog ændret sig med tiden.
I dag kan klicheer, fraser og andre kække indvendingen godt være skadelige for din tekst, og de kan sågar blive betragtet som pinlige.
Det kan påvirke dit budskab og i værste fald dit brand. Derfor skal du altså undgå at “komme ud over rampen” i dine tekster, og du skal heller ikke “tænke ud af boksen”. Undgå også at give “dyre, gode råd”. Det virker ikke længere.
Hos Brand Movers publicerer vi aldrig noget, uden at det har været igennem hænderne på en kollega. Det betyder desværre ikke, at det altid er fejlfrit, men det er tættere på, end det var før.
Desuden er det altid rart at få en kollegas blik på dine kreative genialiteter. Hvis din kollega eksempelvis ikke forstår noget i din tekst, skal du skære det væk.
Hvis din kollega roser dig og foreslår tilføjelser eller ændringer, er det altid en god idé at revurdere udgangspunktet. Hvem ved, måske lærer du noget af din kollegas feedback.
Nu er vi kommet til det vigtigste, så godt for dig, at du hang på. For hele grunden til, at du sidder og kæmper med at lave en fantastisk god tekst, er jo, at den skal få nogen til aktivt at gøre noget.
Husk derfor altid at slutte din tekst af med en call to action (CTA). En call to action er en opfordring til dine læsere om at gøre noget bestemt, så de ved, hvad de skal gøre nu. Det kan eksempelvis være en henvisning til et produkt eller en service, som du eller din virksomhed tilbyder.
Når du laver en call to action, er det vigtigt også at gøre det personligt og inddragende på samme måde, som du har gjort det gennem hele din tekst. Du skal altså stadig tale til det, læseren gerne vil.
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.