LinkedIn vil være hele verdens content marketing-platform

Lars Damgaard Jensen

LinkedIns 277 mio. brugere skal hjælpe det erhvervsorienterede netværk gennem en transformation, der gør det til et centralt omdrejningspunkt for content marketing. Vi har talt med LinkedIns senior content marketing manager, Jason A. Miller, om fordele og bagtanker – og ikke mindst hvad du skal gøre for at komme forrest i feltet med dit content marketing.

Hvis du længe har skelet lidt skeptisk til LinkedIns store armbevægelser for at blive den primære platform for content marketing, så er tiden nu kommet til, at du ikke længere kan ignorere verdens mest globale professionelle netværks-site. For de mener det seriøst, derovre i Californien.

Derfor er de netop nu ved tage de over 277 millioner brugere med over i en helt ny æra – væk fra at være et sted, hvor man skaber erhvervsorienteret kontakt og dyrker sine forretningsforbindelser til at ville være et gigantisk midtpunkt for content marketing.

Hvis du vil vide, hvordan du får mest ud af dine annoncekroner, og hvordan du sætter en kampagne op på LinkedIn, så læs vores store guide her eller download den nedenfor.

Billede af ebogen Sælg mere med LinkedIn med en download knap

“Vores medlemmer søger professionelt indhold, der inspirerer, uddanner og ultimativt set hjælper dem med at blive fantastiske til det, de gør. LinkedIns mission er at forbinde verdens professionelle og gøre dem mere produktive og succesfulde. Modningen af content produktion og brugen af den har valideret behovet for en professionel publicerings-platform, og LinkedIn udvikler sig til at opfylde det behov,” lyder forklaringen fra LinkedIns senior content marketing manager, Jason A. Miller. Pernille Rydén, ph.d. fellow og forsker i sociale medier og strategi ved CBS, er personligt af den opfattelse, at det fra LinkedIns side er et strategisk træk med et ønske om at vækste forretningen, der ligger bag.

li4-2”Ved at optimere deres blogservices, får LinkedIn mulighed for at skabe succes, ved at brugere kan dele deres viden gratis. LinkedIn fremhæver en interesse i at tiltrække kendte influencers, som jo er et effektivt middel til at skabe trafik og tiltrække brugere,” forklarer hun.

”Tiltrækning af de helt store virksomheder betyder penge til platformen. Brugere ser det som en fordel, at alle kan ‘mødes’ og dele viden. Og at være førende platform for viden i høj kurs betyder, at det er der, folk primært søger og deler viden, hvilket er prestigefyldt som virksomhed.”

 

I Bransons fodspor

LinkedIn har over noget tid udvidet jagtmarkerne for content marketing, og den første store fangst kom, da koncernen i 2012 købte SlideShare, hvor brugerne kunne uploade og dele deres professionelle slideshows. Efterfølgende indførte LinkedIn deres Publishing Platform, hvor thought leaders som Richard Branson og Bill Gates for første gang kunne udgive længere artikler på sitet, de såkaldte long-form posts. Skaren blev udvidet med andre vigtige influencers, og tidligere i år blev det så muligt for stort set alle LinkedIns brugere at gå direkte i fodsporene af Branson og Gates og poste seriøse artikler om deres ekspertiser og professionelle interesser på LinkedIns Publishing Platform. 

LinkedIns erklærede mål var at blive den ultimative professionelle publiceringsplatform, og barren blev fra begyndelsen sat ekstra højt, ved at det var de mest indflydelsesrige og magtfulde personer, der komme til orde som de første på LinkedIns Publishing Platform. Den er endnu ikke åben for alle, men utålmodige brugere kan skrive sig op til at få adgang ved at uploade en url til deres tidligere professionelle content.

Brugernes indlæg bliver en permanent del af deres profil og deles med netværket. Det giver mulighed for potentielt at nå ud til den største mulige gruppe af professionelle – og hvem ved: måske Richard og Bill med de navnkundige efternavne læser med i sidste ende.

Mål din content-succes

Som en ekstra genistreg kan LinkedIns medlemmer med Publishing Platform følge hinanden, selvom de ikke er i netværk med hinanden, og opbygge deres egen gruppe af followers. Og så er indholdet ikke kun forbeholdt skaren af medlemmer – det kan deles på andre sociale medier og indekseres også på søgemaskiner.Tiltag på LinkedIn 

Det var som en trillende bold for alle, der beskæftiger sig med content marketing, som straks gik efter en sikker scoring ved at opbygge deres indflydelse og brand. Men før de kunne nå at stille spørgsmålet, om de egentlig ramte målet, lancerede LinkedIn værktøjet Content Marketing Score, der fortæller, hvordan brugerne kan forbedre deres brand gennem optimering af content. Det gør Content Marketing Score ved at måle, hvordan publikum engageres af contentet, hvordan det tiltrækker leads, og den viser også, hvordan man bedst muligt opruster mod de nærmeste konkurrenter. Derudover viser den, hvordan content performer på tværs af LinkedIns platforme, som inkluderer company updates, sponsorerede updates, grupper, influencerposts mv. 

Og som sidste affyringsrampe til tretrinsraketten har LinkedIn lanceret værktøjet Trending Content, der rangerer de emner, der giver størst effekt i specifikke målgrupper, og hvilke segmenter, der deler givne emner. På den måde kan virksomheder lægge en strategi og skræddersy indholdet for maksimal effekt.

Skaber magt-paradoks

Content marketing har aldrig virket nemmere end med LinkedIns seneste tiltag. Men hvad er faldgruppen egentlig ved at benytte sig af en anden kanal til content marketing end ens egen sikre kanal? Skeptikere har påpeget, at LinkedIn med et klik kan indføre brugerbetaling, hvis man vil nå ud til modtagerne, som f.eks. Facebook gjorde tidligere i år, hvor virksomheder skulle betale for at booste deres posts, hvis de ville nå et nævneværdigt publikum. Og hvad sker der så, når hele verden har vænnet sig til at bruge LinkedIn som primær platform for content marketing, og followers så pludselig skal til at betale for at følge, eller det koster penge at uploade content?

Skeptikerne har LinkedIns senior content marketing manager denne melding til:

”Fremadrettet tror jeg, at betalt forstærkning af indhold og native advertising bliver normen. At betale for at promovere dit eget gode indhold i folks feed er kronjuvelen i social media marketing. Jeg siger altid, at organisk er godt, men betalt er bedre. Betalt forlænger livet for dit indhold, og gør det ultimativt lettere at binde det sammen med dine business-mål. Men for at gøre det, har du brug for en plan. Og du er nødt til at finde ud af, hvad der virker, inden du skalerer,” lyder det fra Jason A. Miller.

LinkedIns head of content products, Ryan Roslansky, skrev i februar på LinkenIns officielle blog, at serviceudvidelserne skyldes et ønske om at give brugerne mere magt. Og netop deri mener forskeren i sociale medier, Pernille Rydén, at den største risiko ligger for, at LinkedIn kommer til at snuble i succesen.

“Jeg ser et vækstparadoks, for jo større platformene bliver, jo mere magt får LinkedIn, og det kan jage nogle brugere væk, som ikke ønsker at bidrage til udviklingen af digitale magtmastodonter. Andre vil synes, det er fantastisk. Vi kender ikke konsekvenserne på lang sigt, da markedet er blevet så komplekst, uforudsigeligt og dynamisk. Man kan fristes til at sige, at de digitale mediers forsøg på at få indflydelse ved at give brugerne indflydelse, kan skabe afmagt, da processer sættes i gang, som ingen kan styre eller kan forudsige,” siger hun.

Pernille Rydén, der til dagligt forsker i sociale medier og strategi ved CBS, glæder sig til følge udviklingen og især de samfundsmæssige, politiske og kommercielle aspekter ved, at brugerne inddrages som co-creators af digitale produkter. Men om LinkedIn får succes med projekt content marketing, kommer også an på, hvilke trusler der kommer udefra, påpeger hun. 

”Man skal huske, at der er platforme i Asien, der er meget store, og som nok godt kan gøre sig bemærket på den vesterlandske scene. Derudover er der lave entry barriers i denne branche, så det er muligt for helt nye spillere at komme ind og udfordre de store.”

LinkedIn the dynamic duoDet nye B2B

Det kan godt være, at LinkedIn stadig kun er Danmarks næststørste sociale netværk, men til forskel fra både Facebook og Twitter er brugerne på LinkedIn langt mere business-orienterede. Det giver en åben adgang til et enormt netværk af fagfolk og industrier – og i sidste ende er det derfor meget mere sandsynligt, at din aktivitet på LinkedIn giver værdifulde leads. 

Kort sagt: Der er ingen vej udenom LinkedIns platform med vokseværk, hvis du vil skabe content marketing, der batter.

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Content Marketing Magazine #2. Du kan finde den og alle andre udgaver af magasinet her. 

A Great Offer, Just a Click Away

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit

Skateboard

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om LinkedIn

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.