Hvis du skal have succes med din content marketing-strategi, skal du være i stand til at tiltrække masser af organisk trafik fra søgemaskinerne. Det kræver, at dit indhold er placeret på den første side af søgeresultaterne, når dine potentielle brugere søger efter nøgleord eller -fraser, der er relevante for dit indhold og din forretning. Ligger dit indhold gemt omme på side to eller - oh skræk - endnu længere væk, vil kun en forsvindende lille del af brugerne nå frem til netop din side.
Derfor handler det om at søgemaskineoptimere dit indhold. Der findes søgemaskineoptimeringseksperter, der ikke beskæftiger sig med andet. Men selvom dine kernekompetencer skulle ligge et andet sted, kan du alligevel komme langt ved at bruge lidt tid på at lære søgemaskineoptimering (SEO) - om ikke andet så bare for at få en grundlæggende forståelse.
Kurset er lavet af marketing analytics-virksomheden Moz (indtil for nylig hed de SEOMoz) og består af 5 videolektioner på mellem 7 og 13 minutter. Kurset dækker emner som planlægning, inddragelse af sociale medier, keyword research og link building.
For du blod på tanden og opretter en betalt konto hos Moz, kan du fortsætte med Moz Academy, der har gode tutorials om mange forskellige emner indenfor content marketing.
Bag kurset står virksomheden Hubspot, der sælger marketing autormation software. Kurset er bygget op omkring emnerne "How to Improve On-Page SEO", "How Social Media Impacts SEO" og "Deep Dive Into Google's Algorithm Changes". Kurset tager tre uger, og hvert emne indledes med en video, der bliver sendt direkte til din indbakke.
Der er mere tale om en SEO tutorial end et egentligt kursus. Teksten guider dig igennem hele processen med at lave SEO og linker desuden til de bedste værktøjer og online ressourcer.
En ganske omfattende mængde tutorials der dækker alt fra, hvordan du skriver gode tekster til valg af domænenavn og brug af sociale medier.
Én lang tutorial der starter med en introduktion til søgemaskineoptimering slutter med en lang liste over ting, du IKKE skal gøre for at komme længere frem i søgeresultaterne.
disse indlæg om SEO
Kommentarer (1)