I sidste uge var vi til "Boost Your Business" med Facebook. Vi brugte en hel dag i selskab med nogle af Facebooks førende eksperter inden for markedsføring på både Facebook og Instagram. Og du skal selvfølgelig ikke snydes for al den viden, vi fik med os hjem. Derfor har vi samlet 5 takeaways til dig, som du kan lade dig inspirere af, når du anvender de sociale medier i din markedsføring.
5 takeaways fra FBBoostIfølge Facebook findes der et kæmpe potentiale i at bruge Instagram Stories som virksomhed. Med Instagram Stories kan du invitere dine følgere bag kulissen i din virksomhed og dele billeder samt videoer i realtid. På den måde kan du give dine følgere en sjov oplevelse og sikre, at de husker dit brand.
Smartphonen har skabt et nyt visuelt sprog, hvor video, billeder, GIFs og emojis har udfaset det skrevne ord. Det er derfor vigtigt, at du både tænker visuelt og kreativt, når du laver indhold til dine sociale medier. Brug eksempelvis Instagrams Boomerang-app til at give dine billeder liv, så du fanger forbrugernes opmærksomhed og stopper dem i deres scrolling.
Ifølge Facebook er 53 % af forbrugere mere tilbøjelige til at købe din løsning eller dit produkt, hvis de kan kontakte din virksomhed via en besked funktion. Eksempelvis kan du bruge Facebooks messenger-platform til at chatte med dine forbrugere.
Du kan bruge oceaner af tid, penge og ressourcer på at producere indhold til de sociale medier, der ikke performer på den måde, du havde håbet. Og det med god grund. Du ved nemlig ikke, hvad der virker, før du har testet det. Derfor skal du prøve dig frem og lære af dine erfaringer.
Både Facebook og Instagram har rigtig gode segmenteringsmuligheder, når du benytter betalt annoncering som en del af din marketingindsats. Med betalt annoncering kan du tiltrække din målgruppe effektivt og kommunikere til dem på de sociale medier, de bruger til dagligt.
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.