Sådan får du den bedste content marketing-uddannelse

Tea Sletved

Hvis du vil lave de sejeste content marketing-projekter, skal du være en af de bedste. Og vil du være det, er det en absolut livsnødvendighed at holde dig underrettet og konstant uddannet. Ellers får du ikke lov at lege med, hvor det kilder i content marketing-disciplinen, som snart enhver marketingafdeling og alle bureauer har på spisesedlen.

Der er efterhånden også flere ret gode konferencer, kurser og master classes, hvor du kan uddanne dig, forfine og skarpslibe dine content marketing-kompetencer.

Men det koster ofte penge. Og selvom den slags uddannelse helt sikkert er en gevinst for både dig og dit marketing-team, er der sikkert grænser for, hvor mange knaster du kan vriste ud af selv en meget velvillig og content-favnende chef. Så, hvad gør du så, lille du?

Du benytter dig selvfølgelig af, at denne disciplin i sig selv handler om at give værdifuld og uddannende viden væk. Gratis. Skriv dig op til de bedste blogs, og sørg for, at du uge for uge bliver skarpere, mere vidende og endnu mere sprudlende af gode content marketing-ideer.

De her seks blogs og et net-akademi giver dig den bedste content marketing-uddannelse

Marketinginsidergroup.com

Skarpe content marketing-tips, leveret af flere førende eksperter, ofte med fokus på ROI, da konsulentfirmaet bag bloggen, The Marketing Insider Group drives af Michael Brenner, ROI-ekspert, efterspurgt speaker og forfatter til bogen, der giver dig opskriften på at måle return of investment på dine content marketing-projekter: The Content Formula.

Moz.com

Masser af guider, indsigter og ny research, som hjælper dig i dit arbejde med SEO og marketing. Indlæggene bliver leveret af hvad der på bloggen beskrives som nogle af branchens bedste, her i blandt en af vores favoritter, Kelsey Libert og Moz’ egen såkaldte troldmand, Rand Fishkin, som i sin tid startede Moz (snyd ikke dig selv for han fantastiske whiteboardfriday). Virksomhedens hjælper marketingprofessionelle med at øge trafikken til deres hjemmeside og at få flere kunder ved hjælp af inbound-kanaler som SEO, social media og content marketing.

Convinceandconvert.com

Skarpe råd til din strategi og udførlige guides til det nyeste inden for software, systemer og apps, som kan hjælpe dig med at komme i mål med din content marketing. Kåret som nummer et content marketing-blog i verden af Content Marketing Institute. Jay Bayer er manden bag bloggen, ejer af konsulentvirksomheden Convince and Convert, som har hjulpet nogle af verdens største virksomheder, og han er indehaver af et voldsomt imponerende CV efter tyve år i branchen. Han tester selv alt det nyeste, som han skriver videre til dig om. Der er ikke så meget pis med ham, han er knivskarp og altid ærlig.

Velocitypartners.com

Noget så nichet som det nyeste OG bedste, du skal vide fra den fagre B2B content marketing-verden, skrevet i uhøjtideligt og appetitligt sprog. Hvilket er en bonus ved denne blog, som leveres af det London-baserede bureau, for stifter Doug Kessler er oven i hatten ekspert i tone of voice, hvilket blog og hjemmeside er en fornøjelig opvisning i. Tag et kig på siden, nu du alligevel er derinde for at skrive dig op til værdifulde og uundværdlige B2B-tips – jeg tør godt love inspirations-garanti!

Relevance.com

Content distribution og content promotion er fokus her, og du får værdifulde tips og nyt leveret fra flere af dem, der ved aller mest om, hvordan du kommer ud med alt dit gode indhold. Blandt andet Chad Polit, som er co-funder af bureauet, der leverer løsninger til data-drevet content marketing. Han er sindssyg skarp på strategi for distribution af indhold, og gør lige dig selv den tjeneste at downloade den gratis e-bog “The content promotion manifesto”, nu du er derinde for at skrive dig op til nyhedsbrevet.

Contently.com

Her bliver du dækket godt ind med alt, hvad der rører sig på content marketing-scenen. Du finder også en omfattende og virkelig brugbar content marketing encyklopædi med super gode cases og eksempler, som tager dig med rundt og giver dig svar på alt, du skal vide om content marketing. Teknologivirksomheden bag leverer den fulde platform-pakke inden for produktion, distribution og optimering af indhold – og blev kåret som den bedste content marketing platform 2015 af Digiday.com.

Inbound Certification fra Hubspot.com

Sidst men langt fra mindst. Hvis du virkelig mener noget med det, hvis du vil op og kysse content marketing-priser, så giv dig selv et boost benzin med den her seriøse, ambitiøse og stramt sammensatte akademiuddannelse fra Hubspot, der laver marketing automation-software. Her taler vi en, som efter vores overbevisning er noget af det mest gennemarbejdede, der findes. Og den er gratis for alle.

Men hov, tænker du måske nu. Hvad skal jeg bruge en uddannelse i inbound marketing til, det er jo ikke content marketing? Og til det må vi sige, at jo, det er det, mere eller mindre. Det bliver til stadighed diskuteret, hvad der er hvad. Men det skal du sådan set ikke bekymre dig om. Hvis du tager HubSpot’s Inbound Certification, lover vi, at du bliver meget meget skarpere på content marketing.

God læselyst!


cchacks.jpgDette er Clever Content Hack nr. 17. Clever Content Hacks er en serie af blogindlæg fra Brand Movers, der hjælper dig med at skabe de bedst mulige marketing-resultater.

A Great Offer, Just a Click Away

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit

Skateboard

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Content marketing

Kommentarer (2)