Mange virksomheder kæmper med at skaffe arbejdskraft. Mange kæmper endda med at få fat i den rigtige arbejdskraft.
De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 29 procent af virksomhedernes rekrutteringsforsøg i perioden september 2021 til februar 2022 var forgæves. Det svarer til 135.000 forgæves rekrutteringer.
Det betyder, at en lang række stillinger ikke bliver besat, mens 12 procent bliver besat med en person, der ikke har alle de ønskede kvalifikationer.
Vi ved, hvor meget den rigtige ansættelse kan betyde, og det viser tallene også. 46 procent af virksomhederne med rekrutteringsudfordringer melder om produktionstab som følge af manglen på arbejdskraft.
Men hvordan kan du så score nogle ekstra point i ansættelseprocessen og tiltrække lige præcis den kandidat, som din virksomhed har brug for?
Svaret er employer branding, og det skal vi se nærmere på i dette blogindlæg.
Læs mere: 5 effektive employer branding værktøjer: Tiltræk talent i et ildrødt marked
Med meget simple midler, kan du højne niveauet i din ansættelsesproces. Ved at udforme en lille mini-strategi kan du informere emnerne bedre og ansæsttelsesprocessen mere bullet-proof. Og i sidste ende står du med en pakke fyldt med godt, informativt kvalitet, som du også kan bruge i forskellige branding-indsatser.
Rekruttering handler nemlig om langt mere end bordfodbold og fredagsbar. Det gør det ikke længere, og det er ikke nok at brande sig på en anstændig work-life-balance, det er bare minimum.
I dag handler det om purpose, bæredygtighed, mulighed for hjemmearbejde, meningsfuldhed og udviklingspotentiale. Det handler om at synliggøre arbejdspladsens styrker. Fuldstændig ligesom du ville sætte fokus på fordelene ved det produkter eller de ydelser, virksomheden sælger.
På den måde får du ikke alene nemmere ved at tiltrække talenter, du får også langt lettere ved at fastholde dem.
Det er derfor vigtigt at sikre, at din employer branding-indsats bliver en integreret del af den eksisterende strategi. Hos Brand Movers bruger vi denne opbygning af en employer branding-kampagne.
I en længere hero-film præsenterer vi din virksomheds kerneværdier, arbejdsmetoder, lokationer osv. Formålet er at lave en engagerende film, der tænder en gnist hos målgruppen og skaber den første interesse for din organisation. Film, dertilhørende landing page og eventuelle stillfotografier distribuerer vi på relevante social medier. Det er også en mulighed at sende videoen dirkete til leads, der kunne være interessante kandidater til stilling i din virksomhed.
Når din virksomhed har modtaget en ordentlig bunke ansøgninger, udvælger I dem, som I gerne vil have til samtale. Til de relevante ansøgere sender I, sammen med den opløftende besked: “Vi vil gerne se dig til en samtale”, en film, der beskriver afdelingen. Videoen uddyber arbejdsopgaver og dagligdagen i afdelingen og bygger et stærkt fundament inden samtalen. Formålet med videoen give kandidaten en god intro til til firma og afdeling, og give vedkommende fundamentet for at kunne spørge ind til konkrete ting. Det er brugbart for både ansøger og arbejdsgiver, for det sparer tid til samtalen netop, fordi det ikke er nødvendigt at fortælle, hvordan afdelingen hænger sammen, hvad arbejdsopgaverne er osv.
Sidst men ikke mindst produceres en portrætvideo af en person med en lignende stilling. Filmen følger vedkommende på arbejde med billeder af f.eks. kantine, arbejdsmiljø og stemning. Formålet er igen at give kandidater og ansøgere et indblik i din virksomhed og i den stilling, som skal besættes.
Ved hjælp af ganske få virkemidler skaber du altså indtryk af din virksomhed som et virkeligt tjekket sted, der gør en ekstra indsats for de bedste kandidater ombord. Og risikoen for at lave et forkert match bliver mindre.
Videoerne skaber også et mere personligt forhold til de ansatte i din virksomhed. Direktøre, afdelingslederen, fageksperten. Alle vil de være en del af videoerne og fortælle om livet på arbejdspladsen.
Desuden kan filmene løbende postes og re-postes, så der vil være en kontinuerlig og konsistent kommunikation inden for et meget vigtigt område: rekruttering din virksomheds fremtidige medarbejdere.
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.