Det kommer nok ikke som et chok, at video markedsføring er et content format, der er kommet for at blive.
En undersøgelse udarbejdet af Wyzowl viser, at 89% af video marketers mener, at video giver dem god ROI. Undersøgelsen viser også, at 86% af forbrugerne gerne vil se mere video-content fra brands, og at 84% af forbrugerne er blevet overbevidst til at købe et produkt eller en service efter de har set en video fra et brand.
Så hvis du gerne vil skabe indhold, som bliver husket af forbrugerne, skal du hoppe med på den voksende video-markedsføringsbølge NU.
Men står du uden et stort budget til at lave video?
Så forestil dig lige, at du slet ikke behøver et stort Hollywood-budget for at lave uforglemmelige videoer, men at du kan lave billige videoer, som forbrugerne husker, med din iPhone.
Nu tænker du sikkert at det lyder lidt for godt til at være sandt, ik? Men det er det faktisk ikke.
Forbrugerne vægter nemlig video-content, som handler om deres interesser eller giver dem noget nyt, højere, end videoer der udstråler store Hollywood-budgetter og produktionskvalitet. Det viser en undersøgelse udarbejdet af YouTube.
Det står altså klart: Du behøver ikke at investere en halv formue i videoudstyr for at nå nye højder med din video markedsføringsindsats. Du kan i stedet spare pengene og anvende din iPhone til at lave en billig video. De nyere iPhones optager nemlig video i ganske fin kvalitet.
Vi har allieret os med Brand Movers cinematographer, Lasse Ancher, så vi kan give dig 5 råd til, hvordan du laver en billig video med en iPhone. Læs med her.
Du behøver ikke at hyre et stort filmhold, leje et dyrt studio og bruge hele marketingbudgettet på lokation og rekvisitter. Udnyt i stedet dit netværk, omgivelser og nærmiljø. Kender du nogen i dit netværk, som er født foran et kamera? Hvorfor så ikke bruge hende som skuespiller i din video? Brugen af kendte skuespillere i video markedsføring er alligevel ikke noget, forbrugerne vægter højest, viser en undersøgelse fra YouTube. Og i stedet for at bruge en masse penge på helt nye rekvisitter, så gå på jagt i genbrugsbutikkerne.
Det er en god ide at anskaffe sig en professionel lampe. Men hvis det ikke er muligt, kan du i stedet anvende naturligt lys, og det er som bekendt helt gratis. Hvis du filmer indendørs, kan du f.eks. filme de medvirkende med ansigtet mod vinduet, så får du udnyttet det naturlige lysindfald. Undgå dog direkte sollys, da det blænder optagelserne. Uanset er ordentligt lys vigtigt, fordi det sikrer, at seeren kan se, hvad der foregår, men det medvirker også til at skabe lige præcis den stemning, du ønsker i din video
Du må endelig ikke undervurdere vigtigheden af god lyd, når du laver en billig video på din iPhone. Du kan købe en ekstern mikrofon, som kan kobles til din IPhone og hermed sikre en god lydkvalitet. God lyd er vigtigt, fordi lyden har stor indvirkning på dine seeres oplevelse. Publikum ser typisk lettere gennem fingre med kamera- og lysproblemer end dårlig lyd.
Du kan sikre, at dine optagelser bliver rolige ved at anvende en stabiliser eller lign. Det er en god og billig investering, når du skal lave video med din iPhone. Herved elimineres mikrorystelser, som kan få dine optagelser til at virke “hjemmevideo-agtige”, og du kan bevæge dit kamera rundt, som var det flyvende.
Du kan lave videoer med apps for at give din video et mere professionel udtryk. Når optagelserne er i hus, er det nemlig tid til at redigere og kombinere optagelserne. Dette kan gøres ved at downloade en app til redigering af din video. Men hvilken app til videoredigering skal du downloade?
Se de 5 bedste apps til at lave video redigering her eller læs en kort beskrivelse af de 5 videoredigeringsapps her:
Der er altså fordele og ulemper ved alle 5 apps, så valget af app til at lave video med afhænger af dit behov, kompetencer, ambitioner og ikke mindst, hvor mange penge du er villig til at ligge i videoredigeringsappen.
disse indlæg om Video marketing
Der er ingen kommentarer endnu.
Vær den første til at kommentere.